
mandag den 31. december 2007
Godt Nytår!!!

mandag den 24. december 2007
God jul derude...

søndag den 9. december 2007
Order To Go!
fredag den 7. december 2007
Post Nr.100; Koncert i Amager Bio...
Hvad er status så, efter 6½ måned "herinde"...?
Hmm... jeg fortsætter ufortrødent med at skrive, det er jo på mange måder lidt narcissistisk at sidde her og udlevere sig selv; "Se på mig - hør på mig!" - Men jeg håber da at i; kære læsere derude, kan se at det meste er skrevet med en vis portion selvironi til sådan et virtuelt medie, selvom nogle af mine posts har været af mere alvorlig, og personlig karaktér!
Oprindeligt skulle min blog for mestendels have været om hvor stor en del, cykelverdenen fylder i min hverdag, men hvem fanden gider kun at læse om; "Idag har jeg så pumpet mine dæk - trillet en 220 km tur med 167.5 slag i gennemsnitspuls & blablabla..." - Så der er røget nogle flere ting med ;o)
Eks. er det idag 39 år siden mine forældre blev gift; Tillykke!
Desværre har jeg ikke min gode gamle Daddy Cool iblandt os mere, men min Mutti er sgu' still going strong, og det er rart at vide ;o)
Nå, men tilbage til overskriften; "Koncert I Amager Bio".
Old habits die hard, og jeg må sige at min indre rocker igår kom frem, og lige blev opdateret med hvad dansk pigtråd egentlig stadig er ;o)
Var blevet inviteret til koncert i dansk metals højborg; Amager Bio, af Kenny og nogle af hans venner, for at høre selveste Pretty Maids... Jasgu, de der gamle rockere der så stadig har langt -omend tjavset - nakkegarn, og hang til stramme jeans og Marshall forstærkere i baggrunden!
De har nemlig 25 års jubilæum som band, og er derfor på turné landet rundt!

Vi lagde først ud med en middag på Jensens Bøfhus inde i byen, og tog så ud til Amager Bio, hvor vi desværre missede det første band, men pyt med det; nr.2 opvarmningsband, var nogle gymnasiale knægte fra Århus; SlingshotSuck, og de sparkede da i den grad røv! - der blev tævet koskind, revet katten i halen og kørt noget tommel-pegefinger på den tonstunge bas... god gedigén Hæwi Mætal... ;o)
Der var så lagt i kakkelovnen til at de gamle dinosaurer skulle gå på, og koncertsalen var godt proppet, da de ca. 21.30 gik på, og begyndte at fyre noget spade af!
Uden større kundskab til Pretty Maids' bagkatalog, må jeg sige at det klarede de rigtig godt, en hel del gamle melodier jeg har hørt før, og et enkelt kopinummer; "Perfect Stranger" af Deep Purple, fik de også fyret af, og alt i alt var det godt at mærke trommer & bassen i mellemgulvet, imens en hele del langhårede herrer fik svinget det lange garn og smidt nogle håndtegn afsted!
Så alt i alt, var det den hyletone, jeg nu har i ørene, værd.... ;o)

torsdag den 6. december 2007
Film skal ses i biffen...
Nu var det nok sådan en film man skulle ha' set hjemme på DVD'en, men der var smæk for skillingen, da det var en rigtig gyser... ikke at jeg normalt får klamme hænder og sidder yderst på kanten af stolen, men denne her havde nogle rigtig gode gys - og man fik flere gange lige adrenalinet op at rulle... ;o)

tirsdag den 4. december 2007
DMK har fået ny formand...
torsdag den 29. november 2007
Endnu en ny mand på bloggen ;o)
Caspar BC?
Hva' Sattan - Det er sgu'da løgn, tænkte jeg, men tjekkede så linket, og minsandten - Gamle Caspar er også røget med på Blog-craze'n... og velkommen ;o)
For dem at jeg der ikke lige kender Caspar så godt som jeg gør, så er han abslout en af de ældste medlemmer i DMK, ikke aldersmæssigt - endnu ;o) - men ancinitetsmæssigt, mener jeg han er med i top-5, da han har været med siden starten af klubben tilbage i 1989!
Nu glæder jeg mig bare til at han kommer lidt mere med ud på rammen, det ville han have godt af ;o)
Her er han for en sjælden gang set på sporet - Bornholm 2007!

Et hollandsk alternativ...
Bike Dispenser er navnet på projektet, og går i al sine enkelthed ud på at man via en specielt "kreditkort" kan leje og returnere en cykel, til en dertil specielt indrettet "station", hvis man pludselig står og har brug for 2 hjul i en fart...
Cyklerne ser umiddelbart ud til at være en smule mere komfortable end den københavnske pendant, luft i ringene giver et mere comfy ride og triller bedre end de massive dæk, man må trækkes med her i byen.
Held & Lykke til projektet herfra ;o)

tirsdag den 27. november 2007
Drengene på fælleden...
Et lille view fra weekendens Tour De A'mar, eller Rommedahl Classic, som Optursgøjseren døbte eventen!
Bemærk iøvrigt Hr. Frossenpind ude til venstre, pakket ind i Assos Climate fra top til tå, hvad pokker gør staklen egentlig når temperaturen kryber under frysepunktet ;o)
Det betaler at brokke sig...
Den vældig fine SE 770I jeg købte, viste sig i den grad, at være en sløj mandagsmodel, samme aften som jeg havde købt den, tændte jeg den ved hjemkomsten, og så virkede højttaleren ikke i den?
Altså; Skulle jeg modtage et opkald, måtte det så være på medhør, hvilket affødte det vildeste ekko i den anden ende, det var jo ikke holdbart i længden, men folkene hos 3, fortalte at de "kun" tager defekte telefonen retur, indenfor den første uge efter købet!
Sayy Whaaat?
Jeg prøvede så, diplomatisk iøvrigt, at fortælle at jeg allerede havde været forbi 3 dage efter købet, og reklameret over defekten; dengang var jeg så blevet henvist til en butik i Fiolstræde, der reparerer 3's reklamationer, og dernede, kunne jeg ikke få den fikset, da de ikke havde flere "løse" højttalere på lager?
Sidst på forgangne uge & i weekenden blev det så helt galt, opkald blev smidt af, det var stort set umuligt at gennemføre en samtale - støj ekko og larm!
Oven i det, så var flere af de gamle tlf.numre på uforklarlig vis ikke til at hente på SIM kortet, så jeg indtastede derfor 82 numre... og første gang jeg foretog et opkald, så slukkede telefonen totalt?
Den blev så tændt igen; og alle de 82 numre med alverdens kontaktoplysninger på, var væk! - Borte... Gone!
Dem der kender mig, kan vel godt lige se mit midlertidige flick af sindssyge nærme sig med en sort sky's hast; Jeg var så tæt på at finde min største hammer frem, og smadre den latterlige lorte-telefon til atomer!!!
... Efter en lille kunstpause, så faldt adrenalin-niveauet så lidt, tilpas meget til at jeg tænkte; Nu går jeg kraftstejl%&¤#!? - ind og afleverer den skodtelefon, og forlanger en bytter på Mandag morgen!
Så tænkt - så gjort.
Så der stod jeg igår formiddags, og efter en del snak frem og tilbage med en 3 tekniker, gjorde jeg det ham meget klart, at jeg både ville sende Golden Inkasso, Ebola - fugleinfluenza & SARS efter ham og det røvsyge selskab, hvis jeg ikke bare fik den byttet; NU! - som i; Lige nu!
Det virkede efter hensigten, måske var det også indtrykket af en lidt olm herre her, med Søren's American Bulldog i stram lædersnor ved siden af mig, der fik ham overbevist, den var jeg lige ude for lufte ;o)
Men nu er jeg glad igen; den nye telefon virker... pt ;o) - og jeg er igen i kontakt med omverdenen!
torsdag den 22. november 2007
Yallahrup Færgeby...

mandag den 19. november 2007
Jeg har fået knopper...

søndag den 18. november 2007
Endnu en ny mand på bloggen...
Jannik Stuhr - kendt fra bla. Dustcupløbene som Fotograf; Pixelution.dk, er også hoppet med på vognen, og er kommet online med sin egen blog; Tykkeskolen.dk

lørdag den 17. november 2007
Dirty Diana crasher...
Diana skulle lige prøve en ret heftig opkørsel, gik så i stå... og begynder så at køre baglæns, heldigvis stod jeg bagved, filmende og måtte lige træde til for at hun ikke skulle gå bagover, det kom der en skæg video ud af ;o)
På en grå November lørdag...
Idag havde jeg en aftale med Jyden, Kenny, Dirty Diana & Frøken Bryggen, om at køre en tur i skoven, så vanen tro, trillede jeg forbi Bryggen for at samle Frøkenen op - i parantés skal det lige siges at vi vanen tro lige skulle skrue lidt først, da de nye pedaler på Mette's spritnye; Cannondale Rush Carbon , ikke var med samme klampe, så af med de gamle - på med de nye, justere lidt frem & tilbage, og så afsted!
Vi kom lidt for sent frem til Skovbrynet, hvor de 3 andre ventede på os, Mette's frække bike skulle lige inspiceres, der blev trukket lidt i håndbremsen, sparket dæk og vi fik beundret de lækre; "Limited Edition" pink Hope-Mono Mini bremser!
Jyden & Ketty er vist liidt misundelige... ;o)
Jyden havde en god semi-lang tur på programmet, op omkring Søndersø og Farum sø, via dele af det Røde Spor, så afsted vi kørte langs S-togs linien til Farum, indover ved Skovvej, og op til Søndersø, hvor vi så kørte op til Værløse Svømmehal, og bagom der til en lille "gryde" hvor vi så flere gange skulle op over nogle glatte rødder, stubbe & pis!
"Se mor - uden hænder... og tænder..."
Desværre måtte Mette så lige en ordentlig tur om på taget, kort tid efter, på en lang stejl nedkørsel, da de nye Hope bremser, vistnok virker en hel del bedre, end de gamle ankre på hendes Cannondale Hardtail, måske var det også det kæmpestore væltede bøgetræ forneden for sporet, der fangede hendes opmærksomhed, men jeg må sige at den nye cykel er blevet indviet med en god bunke skvat & styrt idag ;o)
Der snakkes lige ny cykel...
Tilbage omkring motorvejs-overskæringen ved Farum Marina, blev vi alle enige om at trille forbi Kaffekanden, for at få varmen i fingrene omkring en kop et-eller-andet-varmt, og da vi ankom der, var der tændt op i nogle udendørs bålsteder, de der buede "jern-kar" man kan tænde op i, dejligt duftende af tørt egetræs-brænde, så indenfor med os, bestille KO-kao, kaffe, Latté, kage & muffins, og bænke os indendøre ved en vinduesplads.
To DMK - Girlies, der med garanti ikke går ned på udstyret sådan lige foreløbelig, pivfrække Karboing rammer og lir, gøjl & gejl over hele linien ;o)

En laang halv times tid efter, måtte vi så vende snuden tilbage mod Skovbrynet station, og der sige farvel og hej-hej, og de to damer og undertegnede trillede så tilbage til byen langs motorvejen, efter en god eftermiddags-tur på små 55 km frem & tilbage!
fredag den 16. november 2007
Dansk Fjolseparti...
Tag eks. denne valgplakat for Dansk Folkeparti, ja den er jo lidt kontroversiel når man tænker på budskabet, men det er nu ikke i kategorien; "Hærværk" - da det ikke er en påklæbet tissemand, men til gengæld en plakat, trykt til formålet!
Er det så sjovere, når det eks. er DF det går ud over...?
Ja! Det syntes jeg!
Ytringsfriheden, er jo netop så sjovt skruet sammen, at den kan vende tilbage som en boomerang, og ramme afsenderen i nakken, når de mindst venter det.
Der var jo også plakaterne med Louise Skrævert for 2 år siden, med hende i nogle pornografiske situationer fra 70'erne... og tjaee, jeg morer mig over dem ;o)
torsdag den 15. november 2007
Siden sidst...
Sidste fredag, drog vi jo nogle friske DMK'ere til; "Nordjysk MTB Weekend" - oppe ved Slette Strand i nordjylland, hvor vi skulle mødes med små 20 andre friske ryttere, læs mere om det; HER!

torsdag den 8. november 2007
Jeg er SÅ træt...
Fik et opkald fra min Mutti her i eftermiddags, og pludselig midt i samtalen, sagde telefonen; "Blib" - og var død!- stendød... altså, så den ikke kunne tændes igen!
Nu har jeg ellers været rigtig glad for den, en Sony Ericsson K800i, som jeg fik i December sidste år, så den er ikke ligefrem udskiftningsmoden, endnu, mente jeg ellers, men gode dyr er jo rådne, når man står uden kontakt til omverdenen!
Så klokken var lidt i 16, da jeg så tog en rask beslutning, og i pis-øsende regnvejr cyklede ind på Strøget hvor den 3 butik, jeg købte den i, ligger.
Ekspedient-dude var nu rigtig flink, men service afdelingen hos dem var lukket, og jeg manglede seriøst en telefon, han havde heller ikke en jeg kunne låne, så det blev til at jeg så købte en for én krone, endnu en SE - K770i, mod naturligvis at blive som deres kunde de næste 6 måneder... okay, jeg er godt tilfreds med 3, så den åd jeg råt!
Selvom der er 2 års reklamationsret på alt grej, så kunne jeg først indlevere den imorgen, et andet sted i byen, men jeg daffer til nordjylland imorgen formiddag, for at cykle sammen med en del andre DMK'ere, så den løsning med at få en tekniker til at kigge på den, var også udelukket!
Kom så hjem, kun for at konstatere, at jeg ikke kunne finde numrene i telefonen, efter jeg tændte den nye, med det gamle SIM-kort i... og nej, jeg er ikke total fattesvag i mobiltelefoni, men lige meget hvad jeg så gjorde, var det ikke muligt at finde mine kontakter frem igen?
Så kom jeg i tanke om at rigtig mange af numrene, stadig lå på min forrige telefon, finde den frem - tænde den, og så overføre dem i en "pakke" via Bluetooth, det hjalp så gevaldigt på det, men i de mellemliggende små 11 måneder, har man jo add'et rigtig mange numre, redigeret i dem, folk har skiftet numre osv... pisog#?%*!!
Ringede til sidst så til 3's Hotline, og fik en meget sukkersød pige i telefonen, max 17 år, hun var spejlblank... altså, sådan helt blank, blev så stillet videre rundt til 2 andre, der også fattede minus af problemet, men kom så endelig igennem til en kompetent knægt, der sagde at så længe jeg ikke havde ændret væsentligt i standardopsætningen, så lå numrene stadig på mit SIM-kort, og jeg kunne kopiere dem over, når jeg enten havde fåere repareret dem gamle - eller fået en ny!
Han mente dog at jeg ville få en ny, kvit og frit, K800i modellen, sagde han uden for citat, vist nok en lille loddefejl på et print, der så gjorde at den brændte af, hvis der var for meget møg i den.. Hmmm... ja okay, jeg har vist heller ikke sparet den for støv osv ;o)
Smil du er på...

onsdag den 7. november 2007
Liv i stuen...

Vi er så hjælpeløse...
Strømmen var røget i hele hytten, jeg tjekkede så kort sikringen, den var fin, og efter at lige ha' tørret mig, så jeg efter ude på trappen om lyset virkede der - Nix!
Åbenbart, så var al elektricitet røget sig en tur her i huset, så der var bla. ingen internet-adgang, ingen strøm til elkogeren= ingen morgenmokka, og heller ingen strøm til den vask jeg havde over nede i vaskekælderen!
Hvad gør en klog mand så?
Først og fremmest; jeg måtte lige dulme nerverne med noget mokka, dernæst tjekke op på vasketøjet, og internet måtte så være internet for en kort stund...
Ja, dum som jeg er, trykkede jeg så på knappen til elkogeren, og kom i samme splitsekund til at huske, at uden strøm - ingen varm vand i den, så vandet over i en gryde, trykke på den der piezo-tænding, som heller ikke virker uden strøm, så lede det halve af lejligheden igennem efter noget ild, tændstikker en lighter... to pinde gnedet imod hinanden, whatever...
Det tog så 5 minutter at finde noget ild, fut i gaskomfuret og så ellers lige fise ned i kælderen med en lygte... der var jo så bælgmørkt, kun for at konstatere at vasken var gået ud, 15 minutter henne i programmet.
Nå, jeg kunne ikke lige få åbnet lågen, så op igen - brygge en svedig kop mokka, skulle egentlig ha' tjekket nogle arbejdsrelaterede tlf.numre, men uden Krak på nettet, så opgav jeg lige det for en kort stund!
Strømafbrydelsen tog så lige ca. 1½ times tid, så var der igen liv i ledningen, jeg fik vasketøjet sat igang igen, de 40 kr. var jo forlængst tabt, så det skulle ha' penge igen, og hele dagen er nu sådan 2 timer forsinket, Øv altså!
Summa summarum er vel, at vi mennesker efterhånden er totalt hjælpeløse uden strøm, især her i den vestlige verden, stort set alt er hooked op til en stikdåse, og hvor er det egentlig skægt at man panikker sådan over at stå uden strøm... Hmmm ;o)
tirsdag den 6. november 2007
Det er godt nok smart...
Finten er at man slipper for endnu en oplader, som man jo i forvejen vælter sig i til alverdens elektroniske grej, her nøjes man med at poppe et lille låg af på bagsiden af lygten, og vupti - så er der et USB stik, fyr den i computeren, og 2 timer efter er der fuld blus på lampen igen.
Iht. firmaet, så er der til 5-6 timers steady lys, og 8-10 timers blinken, og ja - testede den her til aften, og der er rigtig meget lys for pengene, ikke som de der små latterlige diodelygter alle har, her kan man rent faktisk se vejen fremfor sig - og blive set...
Der følger så et meget smart beslag med, der passer både til alm. styr og oversize, det tager en 10 sekunder at spænde det af og på, lidt ala en quick release - nemmere bliver det altså ikke!
Vejl. udsalgspris er 248,- i velassorterede cykelbikse rundtomkring, jeg shoppede min i; Louis Cykler ;o)

mandag den 5. november 2007
Flyttemand Olsen...



lørdag den 3. november 2007
Ren tidsfordriv... på den gode måde!
Så er det nemlig godt at have lidt på lager, eks. flere poser snolder i skabet så man ikke skal på gaden og shoppe ind, måske et par usete DVD film på lager til en kedelig TV aften, eller endnu bedre; Nye episoder af BBC's bilprogram;TopGear, med Clarkson, Captain Slow & Hamster.
Jeg har det bare sådan med de tre herrer, at uanset hvor nederen aftenens film i flimmeren så end er, så kan en episode eller to med TopGear, sende mig helt op på neglene igen, det er bare top-underholdning at se dem rive rundt med de frækkeste biler på klodens overflade, og jo - der er ikke mange commutercars i deres program, og så hader de campingvogne af et godt hjerte ;o)
For mig at se, er deres tilgang til alt det vildeste grej, temmelig sjov - de tager dybt pis på hinanden, og deres udfordringer til hinanden er nærmest legendariske, måske det er mit nye drømmejob!?
På websitet;FinalGear kan man suge programmerne ned, inden de sendes på dansk TV3, og hvorfor vente et halvt år på at de går i luften der, når man kvit og frit kan suge dem ned...
De har også en masse gossip om TopGear drengene, og det andet engelske søsterprogram;;Fifth Gear , så der er rigeligt at hygge sig med efterår & vinteren over!

fredag den 2. november 2007
Avanceret ballon-dans...
Det her må da være dagens griner, hvem får sådan en idé?
Nåmn' anyway, husk det er J-Dag idag, J for Julebryg, Skål derude!
torsdag den 1. november 2007
Hul i hovedet...
Da vi på vej ind til Søren i Louis Cykler, for at købe nogle energibarer, triller op af Nørregade imod Nørreport, ser vi sådan en mor-type på en havelåge, med børnesæde og unge i... og Mette kaster så sætningen ud i luften, der få sekunder senere får lavinen til at rulle; "Jeg forstår ikke de forældre der kører UDEN hjelm - imens ungens kyse hænger nede på kinden af dem?"
Sådan ca. agtigt sagt, tror jeg det var sagt, lidt henkastet, og lige i det vi passerer kvinden, klapper hun - Mette - så sig selv oven på hjelmen!
Få sekunder senere, henne ved lyskrydset, hvor vi holder for rødt, kommer moren så op bagfra, vildt navigerende med havelågen, ind og ud imellem en lastbil og andre biler, med vild slinger i cyklen, og febrilsk forsøgende at bremse ekvipagen ned i fart, skriger hun af mig; "Der er grønt - DER ER GRØØØØNT!!!"
Ja ja - gu' er der da grønt Søster Slinger-i-valsen, men tænk dog for helvede først på din egen sikkerhed, tænker jeg for mig selv... og råber tilbage; "Husk hjelmen Søster...!" - med et lille glimt i mundvigen, sådan for lige at afvæbne situationens alvor!
Det skulle jeg aldrig ha' gjort; Søster Slinger-i-valsen - klædt i Burberry & sådan ny-radikalt agtigt påklædning, eksploderer i et verbalt overfald på mig; "Fuck dig svin - luk røvernn maarnn' " - som om hun var en stangstiv murer-arbejdsmand på crack!
Jamen altså.....?
Her mener man det i bedste mening, og så får man lige en sviner i ansigtet... nåee ja, jeg kan da teoretisk også være pisseligeglad med om hun kører med eller uden hjelm, men hvad fanden hjælper det at ungen overlever, når moren ligger kvast til ukendelighed inde under en 18 hjuler?
Nå, hende om det, jeg undrer mig bare over at se så mange forældre i hverdagstrafikken, der kører det der over-beskyttende trip af på deres unger, de kan jo ikke gå uden for en dør uden alverdens grej påmonteret - og så selv undlade at ha' en snublekyse på! - ungen sidder fastspændt i en stol, med hjelm på, imens far/mor kører kamikaze-stil midt i myldretiden i indre by, flot siger jeg bare!
Vi havde iøvrigt en hyggelig tur, skoven er smuk for tiden, bladene falder af, og træerne står i farver der er ubeskrivelige, tag derud inden efterårs-stormene puster de sidste blade af...


onsdag den 31. oktober 2007
Et Left-y hook til Lars...
Ihh det er godt at ha' Gøjser Lars tilbage fra; The Big Apple, ikke at jeg dog har set ham siden hans tur across the pond, men frekvensen af indlæg på hans blog, er jo støt stigende igen, nu han ikke kan gå uden for en dør - uden mindst at være iført 6 lag tøj af polarklima kvalitet ;o)
Så nu er det igen tid til at drille ham lidt, hans forkærlighed for venstrehængte dingenoter, om det er forgafler, kogler-eller-hvad-ved-jeg? - kan man jo ikke undgå at lægge mærke til, så her er endnu en bike til hans udvidede samling!
Værsgo Skipper; Riv du bare lidt friværdi ud af ejerhytten, så kan du trygt trille power-intervaller rundt på din 110" Yacht nede i Monaco, eller dyrke lidt Urban Cruising, næste gang du tager til NY ;o)

tirsdag den 30. oktober 2007
mandag den 29. oktober 2007
Jeg er vild med Vanilla...
Selve duften er også god, og dog; eks. så kan jeg slet ikke ha' kvindeperfumer med vanillé, så står jeg helt af, føler nærmest det er en helt ém der omslutter mig, og rigtig mange kvinder, er slet ikke typen til den duft...
Til gengæld, så fandt jeg ved til tilfælde, her i lørdags, en hjemmeside med overskriften;
Vanilla Bicycles
... I guder, er der noget der tilnærmelsesvis nærmer sig kunst indenfor den ædle kunst at fabrikere cykler, så er Vanilla Bicycles tæt på at være det!
Jeg sad bogstaveligt talt, i noget nær 1½ times tid, og kom for sent ud af døren til en aftale, kun fordi jeg havde siddet og savlet over de sindssyg flot fabrikerede rammer, som ene-ejeren; Sacha White, får ud af stålrør fra Columbus, Dedacciai og True Temper, og loddet sammen med sølv i kunstfærdigt udførte muffer.





søndag den 28. oktober 2007
New kid on the Blog...
Til min overraskelse, var der et hit fra en dansk cykelblog jeg ikke kendte til, nemlig Martin Rommedahl fra Hustlerne!

En rød lejesvend bekender kulør...
Forleden dag, blev der jo som bekendt udskrevet valg til Folketinget, og i mine øjne er det nok det vigtigste valg i mange år.
Vi er et land i krig, ikke selvvalgt udfra om vi er blevet angrebet eller ej, vi er et land ført bag lyset af nogle få bindegale cowboys fra et land vestpå, som har prakket vores statsminister en fed løgn på ærmet...
Det er bare en af mange ting jeg mener der er galt med den nuværende regering, men skulle jeg remse alt op der ER galt, med Fogh & Co. - så ville jeg aldrig blive færdig... ja da, ikke i aften da! ;o)
Derfor sad jeg samme aften, meget sent, og tænkte lidt over Rigets tilstand og kom frem til at sige til mig selv; "Steen - stram op, det er nu du skal igang!" - hvis altså man skal være med til at gøre en forskel.
Så jeg klikkede ind forbi Socialdemokraterne's hjemmeside, og meldte mig simpelthen ind!
Nu er jeg så en af de socialistiske ballademagere, som Fogh kalder "os"... og jeg er stolt ;o)
De sidste par dage, er der så dumpet post ind af døren herhjemme, jeg er blevet tilknyttet 4.Kreds, herude på gangster-øen Amager, og ikke nok med det...
Idag, da jeg kom hjem fra en god lang tur med DMK til Sverige, så lå der er mail i inbox'en, fra mine nye partikammerater:
"Kære Parti-kammerat, er du interesseret i at være valgtilforordnet d. 23.11?"
Ja da, hvorfor ikke, skrev jeg så tilbage, og nu venter jeg så bare på hvor og hvordan, det er jo noget med at sidde på sin flade, tjekke folks CPR.nummer, og nok også drikke en hel del mokka, men spændende skal det blive og jeg ser frem til at møde de andre røde lejesvende... ;o)
fredag den 26. oktober 2007
DjaaaaazZz....
Søren & Sille var desværre forhindret i at dukke op, noget med en PlayStation ;o) - så det endte op med at Frøken Bryggen og undertegnede strøg i det fine tøj, ind til Gråbrødretorv, dineré lidt med sølvtøj, og så over på JazzHouse for at høre noget musik.
Vi var jo så skrevet i døren, og det er altså - total starfucker-agtig her - ret fedt at komme frem og kunne sige; "Vi er skrevet i døren!"
- "Af hvem?", var svaret så, spurgte ham der gutten der skulle ha' billetter af koncertgængerne!
"Curtis, vi er venner med ham!" sagde jeg med det vildeste pokerfjæs jeg kunne præstere.... det giver sgu en mærkelig form for blikke fra de omkringstående bargæster, at kunne fyre sådan en oneliner af ;o)
Nok om det, vi fik forsynet os med nogle spiffe drinks nedenunder, og fandt et hjørne med fint udsyn til scenen, og kort tid efter gik bandet og ham på scenen, kl. 20.30 sharp!

Jeg vil sige det på denne her måde, at nu har jeg hørt lidt af hans seneste udspil, "Real Emotional" , via hans hjemmeside her! , og det er bare rigtig god musik på cd'en, og endnu bedre live!
Er det ikke sådan lidt henad samme koncept, med at nogle film skal ses i biografen, og noget musik skal altså bare ses live?

Undervejs, så viste det sig så at Curtis er en glimrende entertainer; der blev fortalt røverhistorier, anekdoter, diskuteret politik, fyret nogle jokes af, og ikke mindst spillet musik!
Noget af det bedste, i mine øjne, var hans nærmest hip-hop agtige human beatbox imitation, af en kontrabas spillende musiker, den fik simpelthen ikke for lidt på alle tangenter, og med et vildt underholdende krops-sprog, ja så var der nærmest ikke et øje tørt på hele Jazzhouse, jeg skreg af grin, det var altså verdensklasse underholdning... ikke lige det jeg havde forventet, men det er fedt at blive så positivt overrasket!
Inkl. pausen midtvejs, så blev det til lige knap 3½ times underholdning, efter showet kunne man så få signeret de cd'er der var til salg, og lige shake hands med manden selv!
Frøken Bryggen var da også godt fremme i de røde stiletter, og fik flirtet lidt med Curt, bla. så udfordrede hun ham til at køre lidt mountainbike ræs, næste gang han kom til København, og ja - hvem kan sige nej til sådan en invitation ;o)
torsdag den 25. oktober 2007
De kan ikke li´mig i Silvan...

onsdag den 24. oktober 2007
Curtis Stigers update...
Desværre, fik jeg trykket den ud, i det jeg fiskede den op, og da nummeret var "hemmeligt", kunne jeg af gode grunde ikke ringe tilbage!
- kort tid efter ringede Søren - Louis Cykler så, lettere småfebrilsk; "Hva'så - blev du ikke overrasket...?"
Øehhh... Njaee, ikke rigtig, anede ikke hvem der blev snakket om - hemmeligt nummer osv, men Søren fortalte så, at Curt manden fra igår, lige havde ringet til ham nede i bikeshoppen, og sagt mange tak for den fine DMK jersey, og om han ikke kunne få mit nummer, så han osse lige kunne invitere mig med på Jazzhouse, og se en koncert, inden han rykkede videre på sin Europa Tour.
Hehe... det grinede vi så lidt af, men da jeg så ikke havde modtaget en sms-besked fra telefonsvareren, om nogen indtalt besked, slog jeg det hen, og tænkte at han nok ville slå på tråden igen.
Caspar og jeg fik så monteret de der døre i ungernes værelser, og jeg daffede så lige ned til Søren ved en 15 tiden, da det idag var hans fødselsdag!
Så vi skulle jo lige ha' en kop efterdags-mokka ovre fra Plan B, på den anden side af Frederiksborggade, de laver nemlig en rigtig god kop sved, og deres kager er altså heller ikke værst... kan lige afsløre, at deres "Energikage" som er en yderst delikat tung sag af en firkantet æblekage, den går altså lige i maven ;o)
Så med dem på disken inde på værkstedet, så ville jeg bare for god ordens skyld, tjekke svareren, den har nemlig drillet her på det sidste, eller er det måske bare alle 3 abonnementer der får sms-svar fra deres svarer, som vinden blæder...?
Og jo, der lå så en besked på den, indtalt 13.10; "Hello Steen - Curtis Stigers speaking...!"
For at gøre en kort historie lang, så takkede han mange gange for DMK trøjen, og ville høre om jeg sammen med Søren; "And bring some friends if you like...?" - ville ind og se hans show!
Det kan man jo kun sige pænt JA TAK, til... ;o)
Oven i det, lagde han så sit mobilnummer, og bad mig ringe, så jeg har lige fået en fin snak med manden, superhyggeligt og ret sjovt at en celeb er så cool og nede på jorden agtig!
Nu skal jeg så ikke afsløre tlf.nummeret her, men kan da fortælle, at Curtis har været en seriøs mountainbiker siden 1983, og bor i Boise - Idaho, og ikke i Utah, som jeg havde fået indtrykket af igår, men anyway - han havde små 10 min. til de nærmeste mtb-spor, og der var så loops varierende fra små 5 km. spor, til hele dagsetaper...
Jeps, så drengene skal til Jazzkoncert imorgen... spørgsmålet er så bare, Who to bring? ;o)
Tjek iøvrigt Curtis' hjemmeside HER! , der er bla. mulighed for at høre numre fra hans seneste udspil, rigtig hyggelig rødvins-jazz ;o)
tirsdag den 23. oktober 2007
En celebrity kom på besøg...
Tydeligvis en amerikaner, efter sproget at dømme, kiggede jeg lige ud, imens Søren ekspederede ham, bla. så var han på udkig efter; "Bikeshop jersey's", fortalte han, imens jeg lurede lidt på ham...
Og kender i ikke det, jeg kunne umiddelbart godt genkende ansigtet...??? - men ikke lige sådan på stående fod, sige hvem det var, havde set personen før var jeg ret sikker på, men hvem var han, og hvorfra?
Han præsenterede sig så som musiker - in town for a few days, stak så poten frem og vi shakede hands; "Hey there - i'm Curtis!"... "Stigers!"
Ahaee...Curtis Stigers!
Jamen da, straks kunne jeg da godt se at det var ham, men når man ikke lige har set giraffen live før, så var det lidt svært sådan at genkende ham ;o)
Vi fik så en kort snak, og Curt-Man fortalte at han boede i Utah [Kan man bo federe steder?], og tit kørte på cykel derhjemme, derfor indkøbene af alverdens jerseys, når han var ude og rejse.
- Og sådan lige for sjov skyld, så aftalte jeg med ham, at selvfølgelig skulle han da også lige ha' en DMK souvenir jersey med hjem fra København!
Så jeg gik mig en tur med Sif, Søren's hund, ned forbi Byman Cykler, der lagerfører klubbens tøj, og hentede en jersey til manden, desværre en medium, men han burde umiddelbart godt kunne passe den, er lige en størrelse mindre end jeg, så jeg håber den passer ham?
Tilbage i butikken, skrev vi så en lille seddel til Curt, lagde den i en pose, og jeg cyklede så forbi JazzHouse på vejen hjem, og droppede den af i baren, eftertrykkeligt forklarende, at han havde "bestilt" trøjen, og det var "yderst" vigtigt at han fik den personligt overrakt, han var på hotellet, og ikke derinde, desværre!
- Og jo, vi skrev også at vi gerne så at han tilsendte os et billede af sig selv, i trøjen ;o)
mandag den 22. oktober 2007
Frem med stumpen drenge!



søndag den 21. oktober 2007
En weekend i cyklingens tegn...
Sådan havde jeg det igår, var mødt op kl. 13 på parkeringspladsen på Geels, sammen med Jesper Regin, og stødte så til Jyden - Ditte & Brian, og Michael Auchenberg.

Både Jyden og jeg var lidt ramt af spirituosa i kroppen, så efter en 2 timers slentren rundt i skoven, havde vi så aftalt at trille op til Blovstrød Kro, og lige kigge på menuen der ;o)

Det blev så til at Duracell Jakob stødte til os på Hørsholm Kongevej, og vi landede så der ved kroen, klar til at fråde lidt i farmerbøffer og fritter...


- Idag fik jeg så benene lidt for sent ud af kassen; på vej hjem igår aftes, gik min Truvativ krankbox i udu, og heldigvis havde jeg så en liggende på lager, den blev skiftet på stuegulvet, og ved en 11 tiden, trillede jeg så mod Kaffekanden oppe i Hareskoven, Regin havde været så flink at fortælle mig, at søndagsturen gik derop idag.
Boxen skiftet, og afsted det gik op langs Hareskov-motorvejen, hvor jeg stødte på en gammel bekendt, Lars på sin Isaac tri-cykel, en gut som også har kørt i DMK for et par år siden efterhånden, vi fik en hyggelig triller sammen, og han fortalte så at han havde gennemført Kalmar og Lanzarote Ironman, den fulde distance, sidste sæson... vildt at tænke sig, da jeg dengang kørte fra ham, alt efter humør og behov, måske man skulle prøve det der triathlon engang, inden man lander i H40 klassen ;o)

DMk var allerede landet på Kaffekanden da jeg dukkede op, en små 40 stykker tror jeg, imponerende at vi efterhånden er så mange hver søndag, okay - vejret var jo også optimalt for en oktober dag, så jeg var drejet fra ved Skovbrynet station, og med god gas, kørt mod mødestedet på en små 20 minutter...
Vi fortsatte så turen sammen, jeg røg afsted med Ketty & Suzann, Jyden, Regin og Senior Arne, ned imod Furesøen... men det holdt kun en times tid, da vi på vej igennem et tæt buskads, røg ind i noget fældet træhalløj - og jeg fik en gren i bagskifteren!

Nå, en smule surt at afslutte dagens iøvrigt gode tur på den måde, men så er der jo en undskyldning til at købe noget nyt 2008´grej ;o)

Skifteren er helt kaput, og det er droppet så desværre nok også, jeg vil lige prøve at rette det op imorgen engang, men der er tydelige stressmærker i det, og jeg tror det er toast, lidt ærgeligt, da jeg ikke har flere på lager, og må bestille en 2-3 stykker hjem pronto!
Næste weekend er der tur til Rommele-Åsen, og jeg skal bare med ;o)
onsdag den 17. oktober 2007
Altid huske - gummi ude...
