søndag den 9. december 2007

Order To Go!

Det var ikke ligefrem fordi jeg jublede af glæde imorges, da jeg efter 4 timers søvn, stod op og gloede ud af vinduet... kunne høre regnen slå ind på ruderne, og måtte bare konstatere at jeg havde trukket nitten!

Bo V. havde ringet igår eftermiddags, og under tænders gnidsel, afsat sin post på DMK's Ungdomstræning til mig, da han skulle noget andet idag... så frem med tøjet, på med det, og ned til Metroen og via Nørreport, ud til Lyngby, for at stå der kl.10.

Men der var dog et pænt fremmøde af de unge drenge; 9 stykker stod klar og trippede, imens DMK seniorerne var blevet hjemme, der var kun 8 fremmødte!... det må ha' været en hård julefrokost aften igår, imod at vi normalt er et godt stykke over 30... ;o)

Jens A. trådte hurtigt i karaktér, og tog et "ræs" drengehold, bestående af de 2+ Frederik & en anden af de store drenge, og røg afsted med dem, imens Jesper Regin - Bo Mølgaard og jeg, tog resten af ungerne, og trillede mod Geels Skov.

Det kom der to hyggelige timer ud af, vi fik da testet noget teknik og blev mere end almindelig smurt ind i mudder, så der var ikke rigtig den stor stemning for at køre andre steder end retur til Lyngby, da vi landede oppe foran Holtekollen i skoven, da klokken blev 12...

Jeg fik så et lift ind til Vesterbro med Regin & Karbon-Konnie; aka Lone Sand, og trillede så forbi en tank på vejen hjem, vaskede cykel, og fik så lige en times tid herhjemme til at gå med at vaske tøjet fri for det tommetykke lag mudder... :o(

Men godt at se at drengene trodser vejret, og kommer ud på rammen... det kunne den gamle gardé lære noget af ;o)

Broen over Mølle-øen.. glat som brun sæbe...