onsdag den 20. februar 2008

Så trådte vi i karaktér ;o)

Trådte og trådte, det er jo så meget sagt, men DMK selvbestaltede spor-Udvalg, godkendt på Él Generalforsamling, mødtes til aften hos Kasper Navrbjerg, og skulle i gang med at få kortlagt arbejdet med at få "klargjort" og trimmet det Røde Spor i Hareskoven.

Kasper har været ude engang i Jan. måned, og gennemfotograferet sporet, så alt var nemt og lige til at gå til, vi andre - Thomas Larsen Schmidt, Søren Ryby der er i praktik som skovfoged i Hareskoven, og undertegnede kunne jo så bare læne os op af det materiale der allerede var, og aftenen gik med at få lagt en handlingsplan, snakket løsningsmodeller igennem, og ikke mindst finde en dato hvor vi regner med at arbejdet skal starte op.


Der skal bla. trimmes mange af de spor, hvor der efterhånden er vokset grene og alverdens halløj frem, bygges nogle broer hist og her, og så er det de værste mudder-hotspots, hvor vi ganske enkelt skal lede "trafikken" udenom, altså omdirigere sporet nogle meter den ene eller anden vej, da de er umulige at dræne - eller som Søren kunne supplere med, så skal forskellige dele af Hareskoven, som led i skovens naturlige bio/topografi, lægges under vand, så der skabes nyt for dyrelivet, og andre muligheder for at ændre på vores mountainbikespor... ganske interessant ikk!

Alt dette vil blive offentliggjort på DMK's hjemmeside en af de næste par dage, og så er det ellers med at finde arbejdstøjet frem, det skal nok blive godt at få tunet sporet op, så det står knivskarpt til at foråret kommer ;o)


onsdag den 6. februar 2008

MC Messe...

Var i weekenden, på et kort besøg på MC-Messen ude i Tuborgs gamle tappehaller, sammen med Morten Laursen og Brian Grinebider, hvor der blev vist nogle af sæsonens nyheder frem for publikum... som sidste år, så syntes jeg ærlig talt det var endnu en tam oplevelse, slattent modeshow med kinky bikerkluns, de sædvanlige plastikraketter i flourescerende kulører fra Japan med 200 hypheste, og en odd' Ducati 1098S bemalet af ham der kunstneren med en negerlandsby opkaldt efter sig...

Morten brændte lidt varm på en af BMW's GS modeller...


Opturen over det hele på showet, var dog en stand der umiddelbart ikke havde de nyeste at byde på; Wrenchmonkees, en lille sammenslutning af bikenutters - som mig selv - der ombygger og customizerer deres gamle maskiner... i skyggen af en vis 50'ish Hot Rod style!


Deres bod var pænt besøgt, og folk fik en god lurer på deres kreationer, måske man skulle igang her i løbet af foråret, med at finde den matsorte lak frem, og give 1100'eren en overhaling ;o)