lørdag den 26. januar 2008

Gå i biffen og se...

Filmen om to afghanske drenges venskab; Drageløberen!

Var i biografen igår aftes med Henrik "Zeus" - samt Ditte & Brian fra DMK, og vi så ovennævnte film.


Nu har der jo været meget skriveri om filmen de sidste dage i diverse medier, og det er ikke ligefrem det jeg vil kalde let fredagsunderholdning, filmen har et budskab om tolerance og venskab i en svær periode i Afghanistan, og selvom den efter sigende ikke skulle rumme bogens kvaliteter, så kan jeg kun sige at det er en film der lige skal tygges på og førdøjes bagefter...


Jeg har heldigvis bogen på "lager" - og glæder mig faktisk til at læse den, så ind i biffens mørke dyb med jer, og se den snart ;o)

mandag den 21. januar 2008

Kæft hvor er det sløjt....


Arghjj.... ja, jeg indrømmer, jeg har hængt i bremsen; B-I-G-T-I-M-E!!!

Det kan satern'edemig ikke være rigtigt, at jeg skal være 14 dage undervejs med et nyt blog indlæg... set i bakspejlet, at jeg en overgang spammede sitet her med alverdens løjerlige indlæg, om blomster og fanden & hans pumpestok!

;o)

Nåmn' der skal strammes op, og hvad bedre end at berette lidt om de sidste par dage i Steen's univers...

Tors. i sidste uge, fik jeg trillet en lille tur i skoven med Sille & Søren, og prøvet nogle rigtig fede naghtride lygter af, den der slags der ikke er hjemmelavede lokumsrør, men vaskeægte amerikansk kvalitet fra henholdsvis; Niterider og Princeton Tec

Søren forhandler nu Niterider inde i sin butik; Louis Cykler , og jeg havde selv lånt Caspar's Princeton Tec Switchback 2 lygte, så vi var set to go oppe fra toppen af Geels bakken kl 19, og kørte så et par runder i skoven, imens Sif - den hvide dræberhund - rendte ved siden af, foran en, nappende i alt hvad der kunne bides i ;o)


Det er sjovt at se forskellen i de forskellige lygteprincipper, den lygte jeg kørte med, var med Maxbright LED'er, Sille's med en enkelt Cree diode, og Søren's lampe med en HID, så der var frit valg på alle hylder!

Nu kan jeg roligt sige, at jeg blev svært imponeret over hvad sådan en enkelt Cree diode kan, det er helt vildt hvor meget lys den afgiver... ikke at "min" lampe var svag, men hvor PT'en afgav et kraftigt lys der ikke var så skarpt defineret i sit afgrænsningsområde, så smed Sille's lygte, et meget klart hvid lys ud, som rakte langt videre ud end min...

Søren's HID, slog så begge lygter på en gang, sådan noget HID er bare lige et skridt længere oppe af stigen, end dioder pt, men jeg kan forestille mig af hvis man "parrer" flere Cree dioder, så er HID lampernes dage snart talte... HID er jo væsentlig mere sarte, med opstartstider og det at de skal forblive tændt når først man er igang med at bruge dem... der har dioder ikke de samme svagheder!

Vi fik dog en rigtig god tur rundt i skoven, og jeg fik 3½ time på cyklen alt i alt... dejligt, selvom det var en kold fornøjelse at køre de 20 km hjem, da jeg havde fået for lidt tøj på til sådan en trilletur hjem langs Lyngbyvejen!

Igår Søndag, var det så den sædvanlige tur med DMK ude fra Lyngby station... det var godt, der er af uofrklarlige årsager gået lidt retro i klubben, så bla. Marli & Jesper Roland, dukkede op og gav den gas så lungerne var ved at blive hostet op... fordums storform er vist ikke lige om hjørnet, for de to gamle drenge ;o)


Vi valgte at stikke 5 mand sammen; Kenny - Marli - Roland - Morten Laursen og jeg, og afsted mod Kaffekanden ude i Hareskoven, i et godt uptempo med masser af teknikleg blandet ind!

Undervejs, så måtte Morten lige gå i jorden, eller rettere sagt; han skulle forsøge at følge Kenny & jeg over et å-løb, og det gik fint, indtil han vælger at stejle op af brinken på den modsatte, og direkte bagover - ned på røven i vandet og PJaaaSSskk!!!! - der sad han så i vand til hoften ;o)

mandag den 7. januar 2008

Urban MTB på stenbroen...




Igår Søndag d6 Jan. løb der jo så et længe ventet mountainbikeløb af stabelen, i og omkring DGI-Byen og Øksnehallen i den indre by!

DMK havde fået idéen om et mtb-løb i den indre by, i og omkring DGI-Byen, og allerede lørdag formiddag, mødtes vi en god flok, og begyndte så forarbejdet til at få hele arrangementet op og stå!


Uden omsvøb, vil jeg sige at det har været et af de sjoveste løb jeg har været med til arrangere, ikke nok med at forventningerne var meget store til et så anderledes løb, DMK's... eller Bo V's egen forventninger rettere sagt, om at det bare ikke måtte kikse på nogen fronter, gjorde at vi havde et ekstra pres hvilende på os, og det gjorde nok at alt blev tjekket igennem flere gange - og så engang til, bare for at være sikre!

Midt i det hele, der sent lørdag eftermiddag i tusmørket, imens vi byggede stilladser osv ude på ruten, så begyndte det gudhjælpemig også at sne... ja ikke sne, men noget sludregn-agtigt, der straks gjorde underlaget til en ren glidebane pga isslag, da alt fra fliser, brosten og Øksnehallens gulv, blev spejlglat... Uuschh... ikke godt!?

Heldigvis så en af de flinke medarbejdere fra DGI-Byen vores problem, fandt 3 store 40kg's sække med salt, og så var det ellers igang med at salte de mest udsatte steder med rigeligt salt... pallerne vi havde bygget som forhindringer, stilladserne folk skulle over, brosten og fortove blev saltet, for selvom vejrudsigten for søndag sagde det skulle blive 5-6 grader, så stolede vi kun på salt og vores egen usikkerhed, på om det ville være for sindssygt at køre rundt i området!

Vi forlod DGI-Byen ved en 20 tiden om aftenen, og de mest morgenfriske af os var så tilbage på pinden igen kl 06 søndag morgen, og var det videre med at få mærket op med kilometervis af minebånd, der kunne guide folk rundt på ruten!

Jeg har ikke så meget styr på hvem der gjorde hvad, vores nye Formand Rikke & Mette Ravn fra DMK, har allerede takket de mange deltagende klubkammerater, men jeg vil da også gerne selv benytte lejligheden til at sige, at det er fandme godt at se mange nye ansigter i DMK, der kan tage et selvstændigt initiativ og møde op når klubben & sporten, har brug for rå manpower i mange timer; Godt gået drenge & piger! ;o)

Løbet gik fra et arrangørmæssigt set øje, rigtig godt, folk var glade over det og stemningen var nærmest euforisk efter det var overstået, nok godt hjulpet på vej af den gode stemning inde i den 20 grader varme Øksnehal, der var desværre et par nasty styrt hist og her... men vist ikke værre end en skulder gået af led, og nogle sting i en hage... slemt nok dog!..det er trods alt bedre end at stå gennemkold ude i en mudret skov, og vente på at SlushMaster Bo Falck, får delt sine løjerlige lodtrækningspræmier ud ;o)

Der ligger billeder fra løbet på mtb.dk's galleri her;