Et Left-y hook til Lars...

Ihh det er godt at ha' Gøjser Lars tilbage fra; The Big Apple, ikke at jeg dog har set ham siden hans tur across the pond, men frekvensen af indlæg på hans blog, er jo støt stigende igen, nu han ikke kan gå uden for en dør - uden mindst at være iført 6 lag tøj af polarklima kvalitet ;o)

Så nu er det igen tid til at drille ham lidt, hans forkærlighed for venstrehængte dingenoter, om det er forgafler, kogler-eller-hvad-ved-jeg? - kan man jo ikke undgå at lægge mærke til, så her er endnu en bike til hans udvidede samling!

Værsgo Skipper; Riv du bare lidt friværdi ud af ejerhytten, så kan du trygt trille power-intervaller rundt på din 110" Yacht nede i Monaco, eller dyrke lidt Urban Cruising, næste gang du tager til NY ;o)

Det Fand'me uhyggeligt du...

Tænk over det, når i sætter krydset d. 13.11... ;o)

Jeg er vild med Vanilla...

Uhmm... ja, jeg kan rigtig godt lide ting og sager med Vanillé, eks. min mors hjemmelavede vanillé-is med chokoladestumper i, er en alltime-favorit... og æblekage, også mors oldskool version, med et pift af den lille tynde pind, er heller ikke at foragte!

Selve duften er også god, og dog; eks. så kan jeg slet ikke ha' kvindeperfumer med vanillé, så står jeg helt af, føler nærmest det er en helt ém der omslutter mig, og rigtig mange kvinder, er slet ikke typen til den duft...

Til gengæld, så fandt jeg ved til tilfælde, her i lørdags, en hjemmeside med overskriften;

Vanilla Bicycles

... I guder, er der noget der tilnærmelsesvis nærmer sig kunst indenfor den ædle kunst at fabrikere cykler, så er Vanilla Bicycles tæt på at være det!

Jeg sad bogstaveligt talt, i noget nær 1½ times tid, og kom for sent ud af døren til en aftale, kun fordi jeg havde siddet og savlet over de sindssyg flot fabrikerede rammer, som ene-ejeren; Sacha White, får ud af stålrør fra Columbus, Dedacciai og True Temper, og loddet sammen med sølv i kunstfærdigt udførte muffer.

Og i modsætning til nutidens mest hypede materiale til cykelbrug; Nono Carbon, så er det fedt med et cool materiale som stål, det ved man sgu' hvad er, ikke så meget pis - stål er bare lowkey lækkert, uden så mange dikkedarer og gøjler-agtig marketingshype over sig!

Stilen varierer bredt, fra tidsløse enkle rammer, over imod mere komplicerede rammer med bagagebærer, touringstel, landevejs og mountainbike, så der burde jo være en ramme der rammer en lige midt i Solar Plexus, for jeg fik da i al beskedenhed, feberhede drømme om flere af de kunstværker på hjemmesiden!

Så er der jo det med prisen; fra 2150 US$$ og opefter, alt efter krav til rør, lakering osv... men der burde jo være god tid til at spare op, da ventetiden pt. er 4 år!!!

Kig ind forbi Sacha's hjemmeside, men nu i er advaret; den er svær al slippe igen, bare kig på en smule af de ting han har lavet her... nyd detalerne, sug det i jer, se brugskunsten der er kreerét, timerne der er lagt i lakeringerne, alsidigheden i at kunne et rigtig håndværk!

Jeg har allerede smidt den første 5'er i sparegrisen ;o)

New kid on the Blog...

Sad her til aften og kiggede lidt på "trafikken" her på min blog, via en af Sitemeter's funktioner, der går at man kan se hvorfra trafikken kommer.

Til min overraskelse, var der et hit fra en dansk cykelblog jeg ikke kendte til, nemlig Martin Rommedahl fra Hustlerne!

Han er også røget med på blog-craze'n, og velkommen til, faktisk har han været "på" i omtrent samme tidslængde som jeg, men har ikke i samme grad som undertegnede, spammet nettet med alverdens indlæg ;o)

Så drenge & piger derude foran skærmene; Klik ind forbi Martin's blog, og giv ham lidt trafik her vinteren over, vi kan kun være for få DK-Bloggers på tasterne her de næste 4-5 måneder, indtil solen igen vinder kampen mod kulden og smatten i skoven ;o)

En rød lejesvend bekender kulør...

Ja, jeg er rød, ræverød... faktisk har jeg været rød så længe, at jeg ikke kan huske andet?

Forleden dag, blev der jo som bekendt udskrevet valg til Folketinget, og i mine øjne er det nok det vigtigste valg i mange år.

Vi er et land i krig, ikke selvvalgt udfra om vi er blevet angrebet eller ej, vi er et land ført bag lyset af nogle få bindegale cowboys fra et land vestpå, som har prakket vores statsminister en fed løgn på ærmet...

Det er bare en af mange ting jeg mener der er galt med den nuværende regering, men skulle jeg remse alt op der ER galt, med Fogh & Co. - så ville jeg aldrig blive færdig... ja da, ikke i aften da! ;o)

Derfor sad jeg samme aften, meget sent, og tænkte lidt over Rigets tilstand og kom frem til at sige til mig selv; "Steen - stram op, det er nu du skal igang!" - hvis altså man skal være med til at gøre en forskel.

Så jeg klikkede ind forbi Socialdemokraterne's hjemmeside, og meldte mig simpelthen ind!

Nu er jeg så en af de socialistiske ballademagere, som Fogh kalder "os"... og jeg er stolt ;o)

De sidste par dage, er der så dumpet post ind af døren herhjemme, jeg er blevet tilknyttet 4.Kreds, herude på gangster-øen Amager, og ikke nok med det...

Idag, da jeg kom hjem fra en god lang tur med DMK til Sverige, så lå der er mail i inbox'en, fra mine nye partikammerater:

"Kære Parti-kammerat, er du interesseret i at være valgtilforordnet d. 23.11?"

Ja da, hvorfor ikke, skrev jeg så tilbage, og nu venter jeg så bare på hvor og hvordan, det er jo noget med at sidde på sin flade, tjekke folks CPR.nummer, og nok også drikke en hel del mokka, men spændende skal det blive og jeg ser frem til at møde de andre røde lejesvende... ;o)

DjaaaaazZz....

Der var jo koncert igår; Curtis og "os" havde jo et stævnemøde på JazzHouse, og det var godt, rigtig godt endda!

Søren & Sille var desværre forhindret i at dukke op, noget med en PlayStation ;o) - så det endte op med at Frøken Bryggen og undertegnede strøg i det fine tøj, ind til Gråbrødretorv, dineré lidt med sølvtøj, og så over på JazzHouse for at høre noget musik.

Vi var jo så skrevet i døren, og det er altså - total starfucker-agtig her - ret fedt at komme frem og kunne sige; "Vi er skrevet i døren!"

- "Af hvem?", var svaret så, spurgte ham der gutten der skulle ha' billetter af koncertgængerne!
"Curtis, vi er venner med ham!" sagde jeg med det vildeste pokerfjæs jeg kunne præstere.... det giver sgu en mærkelig form for blikke fra de omkringstående bargæster, at kunne fyre sådan en oneliner af ;o)

Nok om det, vi fik forsynet os med nogle spiffe drinks nedenunder, og fandt et hjørne med fint udsyn til scenen, og kort tid efter gik bandet og ham på scenen, kl. 20.30 sharp!

Jeg vil sige det på denne her måde, at nu har jeg hørt lidt af hans seneste udspil, "Real Emotional" , via hans hjemmeside her! , og det er bare rigtig god musik på cd'en, og endnu bedre live!

Er det ikke sådan lidt henad samme koncept, med at nogle film skal ses i biografen, og noget musik skal altså bare ses live?


Undervejs, så viste det sig så at Curtis er en glimrende entertainer; der blev fortalt røverhistorier, anekdoter, diskuteret politik, fyret nogle jokes af, og ikke mindst spillet musik!

Noget af det bedste, i mine øjne, var hans nærmest hip-hop agtige human beatbox imitation, af en kontrabas spillende musiker, den fik simpelthen ikke for lidt på alle tangenter, og med et vildt underholdende krops-sprog, ja så var der nærmest ikke et øje tørt på hele Jazzhouse, jeg skreg af grin, det var altså verdensklasse underholdning... ikke lige det jeg havde forventet, men det er fedt at blive så positivt overrasket!

Inkl. pausen midtvejs, så blev det til lige knap 3½ times underholdning, efter showet kunne man så få signeret de cd'er der var til salg, og lige shake hands med manden selv!

Frøken Bryggen var da også godt fremme i de røde stiletter, og fik flirtet lidt med Curt, bla. så udfordrede hun ham til at køre lidt mountainbike ræs, næste gang han kom til København, og ja - hvem kan sige nej til sådan en invitation ;o)

De kan ikke li´mig i Silvan...

Var et smut i Silvan igår, og skulle købe nogle ting & sager, og kom forbi den der lange hylde med 20-30- og 40 kr's ting, i ved - de der mere eller mindre brugbare ting Silvan selv får produceret af børnearbejdere, af mærket; Millarco.

Stod så og gloede lidt på alt fra unbracosæt til lokums-spiraler, da jeg kom til at kigge på en diamant-skæreskive, sådan en fætter har jeg i forvejen - men den er snart moden til en bytter!

Til min gru, læser jeg så flygtigt teksten på skiven, og lægger den straks fra mig som var den befængt med SARS og Ebola, rystet i min grundvold, over at et velrenommeret firma som Silvan, aktivt går ind for fysisk vold med vinkelsliber!

Jeg overvejer nu seriøst at gå til numerolog... just in case, at en nutcase vælger at trawle telefonbogen igennem for; Steen'er, og opsøge mig ;o)

Curtis Stigers update...

Ja historien fortsætte minsandten; Stod idag hjemme hos Caspar Christensen - ja ikke den Caspar, men Oldskool Caspar fra DMK, og skulle give en hånd med at sætte et par døre op, da telefonen ringede nede i baglommen...

Desværre, fik jeg trykket den ud, i det jeg fiskede den op, og da nummeret var "hemmeligt", kunne jeg af gode grunde ikke ringe tilbage!

- kort tid efter ringede Søren - Louis Cykler så, lettere småfebrilsk; "Hva'så - blev du ikke overrasket...?"

Øehhh... Njaee, ikke rigtig, anede ikke hvem der blev snakket om - hemmeligt nummer osv, men Søren fortalte så, at Curt manden fra igår, lige havde ringet til ham nede i bikeshoppen, og sagt mange tak for den fine DMK jersey, og om han ikke kunne få mit nummer, så han osse lige kunne invitere mig med på Jazzhouse, og se en koncert, inden han rykkede videre på sin Europa Tour.

Hehe... det grinede vi så lidt af, men da jeg så ikke havde modtaget en sms-besked fra telefonsvareren, om nogen indtalt besked, slog jeg det hen, og tænkte at han nok ville slå på tråden igen.

Caspar og jeg fik så monteret de der døre i ungernes værelser, og jeg daffede så lige ned til Søren ved en 15 tiden, da det idag var hans fødselsdag!

Så vi skulle jo lige ha' en kop efterdags-mokka ovre fra Plan B, på den anden side af Frederiksborggade, de laver nemlig en rigtig god kop sved, og deres kager er altså heller ikke værst... kan lige afsløre, at deres "Energikage" som er en yderst delikat tung sag af en firkantet æblekage, den går altså lige i maven ;o)

Så med dem på disken inde på værkstedet, så ville jeg bare for god ordens skyld, tjekke svareren, den har nemlig drillet her på det sidste, eller er det måske bare alle 3 abonnementer der får sms-svar fra deres svarer, som vinden blæder...?

Og jo, der lå så en besked på den, indtalt 13.10; "Hello Steen - Curtis Stigers speaking...!"

For at gøre en kort historie lang, så takkede han mange gange for DMK trøjen, og ville høre om jeg sammen med Søren; "And bring some friends if you like...?" - ville ind og se hans show!

Det kan man jo kun sige pænt JA TAK, til... ;o)

Oven i det, lagde han så sit mobilnummer, og bad mig ringe, så jeg har lige fået en fin snak med manden, superhyggeligt og ret sjovt at en celeb er så cool og nede på jorden agtig!

Nu skal jeg så ikke afsløre tlf.nummeret her, men kan da fortælle, at Curtis har været en seriøs mountainbiker siden 1983, og bor i Boise - Idaho, og ikke i Utah, som jeg havde fået indtrykket af igår, men anyway - han havde små 10 min. til de nærmeste mtb-spor, og der var så loops varierende fra små 5 km. spor, til hele dagsetaper...

Jeps, så drengene skal til Jazzkoncert imorgen... spørgsmålet er så bare, Who to bring? ;o)

Tjek iøvrigt Curtis' hjemmeside HER! , der er bla. mulighed for at høre numre fra hans seneste udspil, rigtig hyggelig rødvins-jazz ;o)

En celebrity kom på besøg...

Var idag inde hos Søren, Louis Cykler, for at hænge lidt ud, da en kunde kom ind i butikken.

Tydeligvis en amerikaner, efter sproget at dømme, kiggede jeg lige ud, imens Søren ekspederede ham, bla. så var han på udkig efter; "Bikeshop jersey's", fortalte han, imens jeg lurede lidt på ham...

Og kender i ikke det, jeg kunne umiddelbart godt genkende ansigtet...??? - men ikke lige sådan på stående fod, sige hvem det var, havde set personen før var jeg ret sikker på, men hvem var han, og hvorfra?

Han præsenterede sig så som musiker - in town for a few days, stak så poten frem og vi shakede hands; "Hey there - i'm Curtis!"... "Stigers!"

Ahaee...Curtis Stigers!

Jamen da, straks kunne jeg da godt se at det var ham, men når man ikke lige har set giraffen live før, så var det lidt svært sådan at genkende ham ;o)

Vi fik så en kort snak, og Curt-Man fortalte at han boede i Utah [Kan man bo federe steder?], og tit kørte på cykel derhjemme, derfor indkøbene af alverdens jerseys, når han var ude og rejse.

- Og sådan lige for sjov skyld, så aftalte jeg med ham, at selvfølgelig skulle han da også lige ha' en DMK souvenir jersey med hjem fra København!

Så jeg gik mig en tur med Sif, Søren's hund, ned forbi Byman Cykler, der lagerfører klubbens tøj, og hentede en jersey til manden, desværre en medium, men han burde umiddelbart godt kunne passe den, er lige en størrelse mindre end jeg, så jeg håber den passer ham?

Tilbage i butikken, skrev vi så en lille seddel til Curt, lagde den i en pose, og jeg cyklede så forbi JazzHouse på vejen hjem, og droppede den af i baren, eftertrykkeligt forklarende, at han havde "bestilt" trøjen, og det var "yderst" vigtigt at han fik den personligt overrakt, han var på hotellet, og ikke derinde, desværre!

- Og jo, vi skrev også at vi gerne så at han tilsendte os et billede af sig selv, i trøjen ;o)

Frem med stumpen drenge!

I aftes bød på en god gammel DMK klassiker; Stumpeaftenen var blevet genoplivet - vanen tro efterhånden, i Formand Bob Love's lavloftede partykælder på VesterBronx, og jeg tror da vi har slået rekord for antal fremmødte, var vi en 20 stykker, vil jeg tro...?

Desværre manglede vi seriøst noget tarvelig Sarah Young Roulade & Citron halvhjerner, det må der rettes kraftig kritik imod ;o) - men det er vist også det eneste der glippede denne gang, stemningen var i top, og der blev krejlet alvorligt igennem!

Frisk mokka var der dog nok af; Black Power, stærk så skeén kunne stå alene i koppen, sådan skal det jo være til os cikelryttere.

Begge vores danmarksmestre på Cross Country siden; Peter Riis og Sandra Dullen, var dukket op, og især Peter viste sine jyske aner, og som en anden Låsby Svendsen, så blev der solgt ud af alverdens World Cup grej, nærmest nyt meget af det, og rigtig fine sager - jeg fik bla. købt et CrossMax SL baghjul, monteret med keramiske SKF lejer, så nu kan jeg så med rette sige; I've Got Smoooooth Balls ;o)

- Om hjulet så giver mig mere fart i cyklen, aner jeg godt nok ikke, men den slags grej tilkørt af en knivskarp prof, forpligter jo lidt, ikk...? - kan næsten fornemme at det hvisker lidt til mig; "Ach so Gutelegszky; du immergeile junge leuten, dan muss du auch vollgass geben!?"... ja, hvem ved om det ikke lige giver 10% på toppen?

Bob Love havde virkelig også fundet grejet frem, det meste kunne dog dateres tilbage fra tiden før Kulstof 14 prøven var gangbar, og som flere af os hovedrystende måtte konstatere; Er du så færdig!... for det var virkelig ting og sager, der var brugt! - godt brugt!

Disse dinosaurus left-overs blev dog vurderet, som var de modne til Teknisk Museum, og vi fik da også grineren over alverdens brugte klinger, der lignede noget man bedst kunne bruge på en billig rundsav, så slidte var de!

De sidste news på DMK fronten blev jo også snakket igennem, og Yeti Morten skulle også lige flashe de sidste battle wounds frem, han havde vist fået en god prelle-af-kage til weekendens løb ovre i Varde, og kunne stolt smide t-shirten, flexe lidt med de tynde sugerør og vise nogle pæne skrammer frem!

Jeg tror det blev til en lidt over 3 timer nede i kælderen, inden vi sidste dryssede hjemover med vores ny-indkøbte grej, efter en hyggelig aften! Tak til Bob & Bodillen for husly, og alle fremmødte for god krejl ;o)

En weekend i cyklingens tegn...

Kender i ikke godt det, med at benene nogle gange ikke vil med rundt, og man så drømmer om kaffe & kage, istedet for at køre langtur på mountainbiken!?

Sådan havde jeg det igår, var mødt op kl. 13 på parkeringspladsen på Geels, sammen med Jesper Regin, og stødte så til Jyden - Ditte & Brian, og Michael Auchenberg.

Vi havde aftalt at køre en god episk langtur, op omkring Sjælsø, og måske finde et lille listigt sted med noget kaffe, men sådan blev det så ikke - og dog!

Både Jyden og jeg var lidt ramt af spirituosa i kroppen, så efter en 2 timers slentren rundt i skoven, havde vi så aftalt at trille op til Blovstrød Kro, og lige kigge på menuen der ;o)

Vi fik dog kørt lidt, bla. hoppet på en fin lille træstamme, og rundet det Blå Spor, inden der gik snakkeklub i den, Ditte ville rigtig gerne køre, hun har jo endelig fået ny cykel - en fin Cube i karbooing, så hende og Grineren stak af ,og efterlod os andre!

Det blev så til at Duracell Jakob stødte til os på Hørsholm Kongevej, og vi landede så der ved kroen, klar til at fråde lidt i farmerbøffer og fritter...

Et stjerneskud, 1 farmerbøf, en Franziskaner weissbeer, 6 pandekager og 2 kopper mokka senere, så var jeg nogenlunde mæt, og klar til at trille hjem igen, noget mat i watt-outputtet, al kraft i kroppen gik jo til at omdanne maden nede i dunken til noget brugbart ;o)

- Idag fik jeg så benene lidt for sent ud af kassen; på vej hjem igår aftes, gik min Truvativ krankbox i udu, og heldigvis havde jeg så en liggende på lager, den blev skiftet på stuegulvet, og ved en 11 tiden, trillede jeg så mod Kaffekanden oppe i Hareskoven, Regin havde været så flink at fortælle mig, at søndagsturen gik derop idag.

Boxen skiftet, og afsted det gik op langs Hareskov-motorvejen, hvor jeg stødte på en gammel bekendt, Lars på sin Isaac tri-cykel, en gut som også har kørt i DMK for et par år siden efterhånden, vi fik en hyggelig triller sammen, og han fortalte så at han havde gennemført Kalmar og Lanzarote Ironman, den fulde distance, sidste sæson... vildt at tænke sig, da jeg dengang kørte fra ham, alt efter humør og behov, måske man skulle prøve det der triathlon engang, inden man lander i H40 klassen ;o)

DMk var allerede landet på Kaffekanden da jeg dukkede op, en små 40 stykker tror jeg, imponerende at vi efterhånden er så mange hver søndag, okay - vejret var jo også optimalt for en oktober dag, så jeg var drejet fra ved Skovbrynet station, og med god gas, kørt mod mødestedet på en små 20 minutter...

Vi fortsatte så turen sammen, jeg røg afsted med Ketty & Suzann, Jyden, Regin og Senior Arne, ned imod Furesøen... men det holdt kun en times tid, da vi på vej igennem et tæt buskads, røg ind i noget fældet træhalløj - og jeg fik en gren i bagskifteren!

Goodbye XTR - det var godt så længe det varede, tænkte jeg ,da den røg med hjulet rundt, rev pulleyhjulet af og bøjede droppet på et splitsekund!

Nå, en smule surt at afslutte dagens iøvrigt gode tur på den måde, men så er der jo en undskyldning til at købe noget nyt 2008´grej ;o)

Af med kæde & skifteren, vinke farvel til crew'et, og så trille ned imod Værløse station der ikke var så langt væk, med på toget der og hjemover!

Skifteren er helt kaput, og det er droppet så desværre nok også, jeg vil lige prøve at rette det op imorgen engang, men der er tydelige stressmærker i det, og jeg tror det er toast, lidt ærgeligt, da jeg ikke har flere på lager, og må bestille en 2-3 stykker hjem pronto!

Næste weekend er der tur til Rommele-Åsen, og jeg skal bare med ;o)

Altid huske - gummi ude...

-Og gummi hjemme, er det ikke sådan Kim Larsen sang engang sidst i 80'erne?

Jeg har i mangel af andet cykelrelateret at snakke om, monteret noget frisk gummi for & bag på SuperGøjsen - Intense 5.5'eren!

Det undrer mig stadig at det forholdsvis nye Continental dæk fra sommerens tur ved Gardasøen, afgik ved døden på den måde, forrige weekend, så jeg prøver igen med et sæt magen til, jeg er bare glad for de dæk, Vertical Explorer'en i 2.1" dækker det meste, og er en fornuftigt all-weather dæk, så der er blevet shoppet 2 stk. af dem, og de sidder nu på cyklen, så den er klar til næste tur i skoven.

Så mangler jeg bare en frisk bagskifter, noget blablabla... og sådan kunne man jo blive ved ;o)

Trappe-træning...

Weekenden bød desværre ikke på megen cykling, til gengæld så fik jeg alligevel sved på panden, da jeg blev involveret i en dobbelt-flytning, lørdag eftermiddag!

Sille & Søren fra DMK, og Michael Cordtz skulle flytte sammen... ja altså i nævnte rækkefølge, Sille & Hr.Bech har jo fundet kærligheden sammen, og fået en kæmpe andelslejlighed på det mondæne Østerbro, med havudsigt endda, og Cordtz har så nået voksenalderen, og købt Sille's andelslejlighed ude i Vangede!

Og skægt at se, at det møde der for små 6 måneder siden var på Kassen - en drinksbar på Nørrebrogade - nu er blevet til det store kjærlighed, og at de flytter sammen ;o)

Det var nu rigtig hyggeligt, hver især var der ikke det store at flytte, men vi nåede da 3 træk frem og tilbage, og op og ned af trapper gik det med flyttekasser, og i selskab med de to DMK babes, Frøken Bryggen & Miss Vanløse, så var det jo lidt mere fornøjeligt sådan at slæbe sig en pukkel på ;o)

Lørdag aften bød så på en omgang kattepasning, Melvis - ham med det brækkede ben, skulle lige passes en time ude i haveforeningen, så det fik jeg ordnet, inden jeg tumlede hjem i min seng sent om aftenen!

Igår skulle jeg så ha' været U16 træner i klubben, men uheldigvis fik jeg på vej hjem fra flytningen, fucket min bagskifter op, så selv med en times febrilsk reperation, måtte jeg kapitulere, og kom så ikke afsted, ud for at trille på mountainbiken! -til gengæld fik jeg så nogle timer ude ved vandet, genialt når vejret er som det var igår, så går det jo nok.

Nu også med velduft...

Jeg troede aldrig jeg skulle komme hertil i mit liv, men for første gang nogensinde, har jeg her igår eftermiddags, købt en flaske Dun-let skyllemiddel...

- Hvorfor så det?

Hmm... årsagen er, at jeg på det seneste, har oplevet at mit cykelkluns ikke ligefrem dufter af blå violer og frisk luft!Det stinker!

Stinker og stinker er nok ikke det rigtige ord, men dufte godt, det gør det satme ikke, hverken før eller efter en vask...?

Årsagen er nok det massive mudderhelvede vi har haft på sporene her i Kbh. sommeren over, det er da min teori, og at tøjet så er blevet imprægneret med en odeur af sticky mud, våd jord og rådne vandrotter... sådan har jeg det, når jeg lige er kommet hjem efter en tur i skoven!

Det gør det så heller ikke bedre, at jeg altid sveder som en utæt brandbil & oftest er at finde; Face down i den største mudderpøl... den kombi er jo enhver sved-bacille's foretrukne måltid, og jeps - der er fest i mine Assos for tiden, not nice!

Det skal så ikke blive ved, jeg ved at man kan få sådan noget hundedyrt Assos vaskemidler, men det havde min lokale Irma så ikke lige på hylderne idag, så det blev til en flaske; Dun-Let Aroma Therapy - "With essential oils of Jasmine & Bargamine!"




Så frygt ikke en cykeltur bag mig mere... dufteprøvede mig frem, som en anden metroseksuel fims i Magasin's perfume-afdeling, til denne orange flaske, og den er slet ikke så styg, som jeg troede, let's give it a GO!

Fremover vil jeg så føle mig som en lilla Milka-ko, I ved, De der køer der er parkeret nonchelant rundt om på en schweitzisk bjergside, med sådan en monster stor styrtløbs-ringeklokke monteret rundt om halsen, duftende af velvære - frisk luft og med en ém af Dun-Let, hængende efter mig... ;o)

Skoven vs. Go'e Ben; 1-0.

Min store kæft er åbenbart som en tilbagevendende boomerang for tiden, for når man snakker højt - så rammer ordene retur som et klask i nakken! - Murphy lavede vist den lov, beregnet på mig ;o)

For en lille uges tid siden, påstod jeg hårdnakket på mtb.dk's forum, at jeg aldrig - og nok heller ikke, ville opleve et breakdown ude på sporet, jeg ikke kunne fikse - on the spot!

- De ord har jeg så måtte æde i mig her idag.... jeg lærer vist aldrig af flette næbet ;o)

Normalt, så kan jeg fikse det meste ude på sporet, efter de forhåndenværendes søms princip, men idag stod mit bagdæk af - et 2½ måned gammelt Continental Vertical Explorer 2.1, og det i den grad, at jeg trods tre forsøg på at fikse det med bla. Park Tool tireboots, opskårne slanger og strips, opgivende måtte kapitulere :o(

Jyden aka. Allan Rusmann havde inviteret mig, Optursgøjseren og Michael Jørgensen - Miss Vanløse's bedre halvdel - med til Rommeleåsen i Sverige, til en endagstur sammen med nogle gutter fra Hustlerne, Hvalsø MTB, Rude MTB og Hedehusene MTB.

Så op lille Hans, på en tidlig søndag kl. 07, kaffe - musli - tjekke mails & blogs, frisk suit på, og så over til Gøjseren til kl. 8...

Turen over sundet til Sverige, foregik i Michaels kasse-van, igennem morgentågen gik det, broen er godt nok et imponerende syn i den slags vejr, og vel fremme ved destinationen, fik vi så lige smidt rundt med nogle cykler, ready set GO! - og afsted trillede 12 morgenfriske mtb'ere ;o)

Sporet viste sig fra en semi-fedtet tilstand, men det var nu helt fint, dansende nedover sporet gik det, man fik i starten lidt flashback til fede Bornholmske trails, men det gik hurtigt over i fedtet mudder, tunge marker og nogle temmelig skægge broer, hvor folk i varierende grad havde svært ved at holde tungen lige i munden ;o)

Dog skulle jeg allerede efter 3-4 km, få en defekt der drillede mig resten af dagen; mit bagdæk var flækket langs kant-tråden helt ned ved fælgen, 2½ måned gammelt, og i første omgang så fik jeg repareret det med en Tireboot fra Park Tools, og nogle strips "udenpå" dækket, det så rigtig fint ud og jeg har før haft succes med sådan et fiks på sporet, og vi sadlede op igen!

Der skulle så ikke gå lang tid, førend jeg punkterede med et ordentlig knald, som man kan se på billederne, sad flængen det mest uheldige sted på dækket, og så var det forfra igen, dæk af - bytte slange - klippe en ekstra "foring" ud af den ødelagte slange - stripse fast igen - og med krydsede fingre, trille forsigtigt videre!

Det holdt så forholdsvist længe, rettere sagt længe nok til at jeg kunne nyde turen lidt, dog hele tiden med det i baghovedet, at jeg ikke kunne køre frit og give den rigtig gas... det er top-træls at skulle køre på den måde, og holde igen, ikke lige min stil når sporene indbyder til mere end 50% gashåndtag ;o)

Rommeleåsen er i den tilstand vi kørte i idag, nok ikke ideelt at køre på, følte lidt at havde det været en varm sommerdag, så kunne det ha' været mange gange bedre, måske var jeg bare inderst inde røv-irriteret over at skulle holde igen, og især at være ham der var skyld i at de andre skulle holde pause i tide og utide, men igen, sådan et uheld er umuligt at forudsige, det kunne ha' ramt enhver af os - og idag trak jeg så desværre bare nitten!

Endte så op med at stå 5-6 km fra "målstregen" - med et hjul der ikke kunne køre rundt mere, og ventede så på at Michael, Jyden & Gøjseren kom og hentede mig... til sidst stepdansende af kulde i det våde cykel-kluns, turen hjem var dog noget af en treat, korv med snot & blod på en skånsk benzin-macka, sædevarme på MAX i Michaels bil, og leveret lige til døren, det er sgu' service, Thanks Michael ;o)

Grin i bare...

Nu har jeg jo før postet videoklip af andre, med den hensigt at få jer kære læsere i bedre humør, om det er Optursgøjseren der bestiller; Dos Bolos, eller et par klip med The Muppets...

Det er jo også nemt nok, at gøre grin med andre, så hvorfor ikke se indad, og udstille sig selv for en gangs skyld?

Klippet her stammer fra Downhill DM i 2003, på Vangabanen i Sverige, og ja - det er yours truly, der kommer ned af bakken med den kyllingegule hjelm! - og til al held rammer jeg ikke fotografen med den 20 kg. tunge bike ;o)

Se hvor hurtigt det kan gå fra succes til fiasko...

Kys til mine cykler...

Hvorfor er det lige at jeg er endt op med mountainbike cykling...?

Da jeg var yngre, prøvede jeg stort set alt af indenfor sport, bla. kan jeg nævne disse sportsgrene jeg har dyrket på et rimelig seriøst plan; Svømning, Judo, Tennis, Boksning og landevejs-cykling.

Fælles for dem, er at det er ego-sporte, ment på den måde at det som udgangspunkt, ikke er sportsgrene hvor man kan læne sig op af andres præstationer, gode eller dårlige, for har du en dårlig dag, så kan du kun takke dig selv, iøvrigt uden at det skal gå for meget op i at man skal vinde for enhver pris!

Min far var overbevist om at jeg skulle spille fodbold i KB, men jeg spillede så én kamp der, og den gamle kunne godt se det ikke lige var mig, ikke at jeg var total fodbold-mongol og ikke kunne ramme klatten, men uden at afsløre for meget, passede mit temperament vist ikke lige til miniput fodbold ;o)

Så da der var betalt for et års medlemskab i KB, så måtte vi jo ha' noget for investeringen; jeg fik en tennisketcher stukket i hånden - og værsgo´at spille!

Det gjorde jeg så, i den grad at jeg tit blev hentet i tusmørket ovre på tennisanlægget på Peter Bangsvej, jeg havde glemt alt om tid & sted, og spillede enten op af en mur, imod en boldmaskine, eller hvem der nu ellers gad spille med en knægt på en 11-12 år, og jeg var ikke kræsen i mit valg af modstandere!

Så om dagen var det de andre børn, eftermiddagen var reserveret til pensionisterne, og så kunne man jo lige runde af med et par timers mur eller maskine!

Kendetegnet for de sportsgrene jeg tidligere har dyrket, er at man selv skal holde møllen igang, og de inviterer sjældent til den store sociale omgang med hinanden!

Forstå mig ret;

Svømning - ja svømmer du ikke, så går du til bunds og drukner, der er heller ikke tid til den store filosofiske snak, når man ligger der med snotten ned i 1 mill. liter klorvand!

Judo; Det fik jeg dårlige knæ af, og igen - hvor fedt er det at ha' en anden storsvedende mand liggende ovenpå sig... ;o)

Tennis; Ja havde jeg ikke haft en hysterisk fransk træner, der smadrede sine ketchere hver gang man lavede en lille fodfejl, så havde jeg nok spillet endnu, sporten er såmænd god nok, men snobberiet og omkostningerne var dengang for store.

Boksning; He he... ja, den er nu simpel nok, her slå man på hinanden, du slår mig - og jeg slår så dig retur! - gør man ikke det, så bliver man banket i kanvassen, såre simpelt! - det har så kostet en brækket tud et par gange, dusinvis af panda-øjne, brækkede ribbén og en sprængt trommehinde.

Landevejs-cykling; Ja nu vil i nok sige at det smager lidt af fisk, men ak nej! - på landevejen, hvis man altså kører i en klub, så er det ikke den kvikkeste der bestemmer, men den med de bedste ben, for mig at se, kunne det jo godt ha' været mig, men har man en gang til et løb, oplevet at ha' siddet alene i et udbrud med 2-3 minutter til feltet, og 20 km. hjem, så er det satme noget af en nitte, at blive kørt ind af sine EGNE klubkammerater, kun fordi trænerens søn var bedre til at spurte?

Jamen hallo! - hvor er vi så henne...?

Derfor er jeg af forskellige omveje endt op med 26" knopdæk, og det tror jeg sgu jeg bliver ved med!

I tilfældet DMK, så er der for mig i klubben, det perfekte blend af individualisme og sammenhold, samtidig med at alle forhåbentlig har samme indgangsvinkel til det at køre mountainbike, vi skal ha' det skægt, og så kan man jo med et vist glimt i øjet sige, at der skal ikke meget til at førend der går sport i det, hvem er bedst op af bakke, nedaf, eller kan fyre en god skiltespurt af ;o)

På 13' år, triller jeg så rundt og er happyglad hver gang jeg skal i skoven, det er fantastisk, op i røven med vejret, for mig er det ligemeget om det regner eller sner, op på hesten og afsted, det gør det kun mere udfordrende at køre i den slags vejr.... ikke at solskin & høj himmel er at kimse ad, men nu kan en mtb jo klare al slags vejr og terræn, så hvorfor ikke?

I Love MTB ;o)

Er du SÅ færdig!

Så er Blur'en skilt ad her til formiddag, og hold da op den trænger til noget TLC - Tender loving care!

Kan jo godt se at det nærmer sig hærværk det jeg har haft gang i, men destro meget bedre, så er der jo en undskyldning til at skulle splitte den ad, måske købe lidt nyt stuff til den, og få fedtet fingrene til, Ggreeat! ;o)

Nu har den jo kørt som vintercykel, og det bærer den tydelig præg af, og den har stået på standby lige indtil nu, nærmest efterladt som en herreløs cykel smidt foran Hovedbanegården!

Det skal der i den grad rettes op på, og som jeg fik skilt den ad, startende med at afmontere garniture, kabler, bremser osv, skulle jeg så - troede jeg, lige ha' banket lejerne fra hinanden... ja tak, det viste sig at være nemmere sagt end gjort.


De er groet sammen pga. vinterens salt og skidt... Nå, det er vel forhåbentlig ikke værre end lidt Brunox og WD-40 kan hjælpe på, skægt nok så stod kuglerne i lejerne nærmest i kø for at komme ud, godt nok var der en smule slup i bagstaget, men var det også så slemt sidst jeg kørte på den... Hmmm?

Bagdæmperen tror jeg ryger en tur til til lave-manden, friske pakninger og et eftersyn ville nok ikke være helt forkert, den har siddet urørt på siden jeg købte den, og jeg mindes svagt noget om at den gav en mærkelig; "Psyyyokk", lyd fra sig, sidst jeg kørte på cyklen...

Nu er rammen & lejer så lagt i blød i nogle herligt syrlige kemikalier, og så tager vi den derfra, krankboksen, en gammel oldskool XT sag, sidder også fint fast... lidt prygl med en gummihammer på aftrækkeren, hjalp ikke på den heller, så vi venter lige et døgns tid, så burde den være fjong!

Så kom ikke og sig at mine ting ikke bliver brugt til det er slidt op... ;o)

Santa's back in town...

Jeg har længe gået og tænkt på at puste lidt liv i min gamle Santa Cruz Blur, den har stået gemt væk længe, og her sidste vinter lidt den kedelige skæbne at være reduceret til arbejds-vinterlåge, trods de mange gode trails vi har kørt sammen!

Det jeg egentlig troede "bare" skulle være et sæt nye friske lejer i pivot-punkterne, har sat nogle tanker igang her efter weekendens Hillerød Marathon; jeg skal igen ha' et langturs-missil at give vollgas på ;o)

Nu ruster gammel kærlighed jo som bekendt ikke, så jeg tror sgu at hun skal forkæles lidt ekstra her efteråret igennem, en hårdt tiltrængt update må det blive til denne gang, og der er nok at tage sig til; jeg skal finde et nyt baghjul - forhåbentlig et CK nav, og der skal en ditto styrfitting på... i respekt for de mange episke langture, triumfer og nederlag vi har haft sammen!

Den gamle nuværende røde CK fitting, er efter 12 år, og op & ned i 9 forskellige rammer, tæt på at skulle pensioneres, den har fulgt mig siden min første seriøse mtb fra 1995 - Litespeed'en, og nu kan den bare ikke mere! - men mon ikke man kan lave en fiks lysestage ud af den, eller noget i den stil? ;o)

De fleste andre dele er et miks-maks af efterhånden temmelig oldskool dele, styret er stadigvæk det originale 1995´Litespeed Ti, det samme er frempinden, en Syncros på hele 135mm, skifterne er forholdsvis nye XTR pods, bagskifteren en okay XTR, mens kæde - kassette - og klingerne ligner noget fra en rundsav, slidte og trætte efter en vinters hærgen!

Extralite saddelpind, Hope klampe og Look pedalerne virker også helt okay, mens kranksættet er noget trist Race Face Next LP, det tror jeg simpelthen bare skal byttes til fordel for et nyt 07´XTR, og så er den ved at være tilbage i tip-top-shape!

Det der dog falder mig mest for øje, er den triste og tarvelige farve rammen har, oprindeligt er den sort anodiseret, og da jeg købte den i tidernes morgen, havde den en fin glans og dybde i overfladen, men efterhånden har den "suget" så meget støv og møg til sig, at den visse steder er blevet permanent "beskidt" at se på!

Jeg har prøvet af højtryks-spule den fra få cm's afstand, vasket den med alverdens wundermittel, poleret, gnubbet og olieret den med alt fra WD-40, oliven-olie og voks... men intet hjalp synderligt på problemet, det vendte tilbage som fodsvamp fra en offentlig svømmehal, så snart jeg havde været i nærheden af noget der mindede om frisk luft!

Nå, hvad gør en klog mand så...?

Jo, den skal sgu' da ha' en tur til lakkeren... ja-sgu´- nu skal der kulør på klatten, nye stickers og det hele, tror såmænd også forgaflen skal matche denne gang, så nu går jeg og overvejer hvilken farve det skal være, skal jeg gå planken ud og få den lakeret i en crazy graffitti-style, et flamejob, eller nøjes med en mere plain og diskret farve, der understreger min fremskredne alder ;o)

Gi´mig nogle nye klodser...

Arhhh.... nye klodser, ja tak!... ikke Lego eller andet obskurt, men bremseklodser!

Har lige brugt de sidste to timer på at rengøre, og vaske det sidste skidt af søndagens mudderbad, væk fra mit grej; hjelm, briller, Camelbak og meget andet, alt var bejet ind i klæg ildelugtende mudder, og hvor fedt er det med en muggen hørm omkring sig, næste gang man skal ud på rammen?

Så Intense'n fik også lige et grundigt tjek igen, og resultatet var en rimelig fastgroet Look pedal, 2 sæt klodser der skal skiftes, slidte pulleyhjul og lidt andet der trænger til at blive smurt op, og få en kærlig hånd!

Klodserne er lige til skraldespanden, jeg har jo set det før, men tænk hvis der var tale om et sæt V-bremser og fælge, vorherrebevares, så er jeg da i det mindste glad, for at man bare skal nøjes med at skifte klodser, og ikke til at bygge nye hjul også.

Se bare forskellen her, friske til venstre, de knap 67 km brugte...... ja, til højre ;o)

Mette på podiet...

Jeps, nåede lige at få kameraet frem, og filme da Frøken Bryggen kom på podiet til sin 3'plads, sammen med nr.1 på 67 km distancen; Janne Smidt.

Hillerød Marathon...

Det er ikke hver Søndag mit vækkeur står på 06.00, normalt sover jeg på det tidspunkt, eller som sidste weekends udskejelser, så er jeg stiv!

Either way, så skulle jeg ud af fjerene igår på denne ukristelige tid, og ikke komme hviledagen ihu, men afsted til Hillerød, for at køre MTB Marathon... og dog, det skulle jeg jo så kun halvt! - havde ikke købt nummer, da jeg ville op og kigge, og så trække Frøken Bryggen aka Mette Høgsberg, rundt på 67 km ruten.

Vi mødtes så på Hovedbanegården, og tog toget til Hillerød sammen, smovsende i frøsnappere, spandauere med syltetøj og rosenbrød med chokolade, sjældent har jeg været så dårlig forberedt op til et langdistanceløb som dette, men jeg skulle jo ikke rigtig køre efter en placering... så den nupper vi sgu på rutinen, var dagens motto!

Vel fremme i Hillerød, nede foran torvet, var der så alle de velkendte ansigter fra DMK og de andre klubber; Hej haj - skal DU køre??? - og hva'sattan laver du her?

Horder af de Røde Djævle fra Hørsholm, de muggengrønne Hustlere, DMK drenge i blåt, og deriblandt et festfyrværkeri af neon og cyclamén-farvede trikot'er fra alverdens nordsjællandske landevejsklubber, det er sgu et spøjst sammenrend af optimister tænkte jeg, de sidste dages regn og DMI's prognose for søndagen i menté.. det bliver nok pænt mudret!

Ja tak, mudder fik vi rigeligt af... men tilbage til startstregen, folk var virkelig dressed to kill idag, cyklerne stod blanke som var de service på Kong Hans, og lur mig om jeg ikke spottede Solarie Lars - aka OptursGøjseren, smurt ind i selvbruner på de frisch rasierte benern´, SELVBRUNER??? - ja okay, manden bor jo på Amager, den del af Kbh. med det største forbrug af det brune stads, så hvorfor ikke ;o)

Bla. stødte jeg også på Jannik Stuhr, feltets største mand, som normalt er at finde bag et kamera til cykelløb, han er manden bag de mange fede billeder på; http://www.pixelution.dk/ - og så var der storken fra Lyngby- Jens A, stod og havde hængerøv i sine overtræks-knæ, så der var op til flere billige grin under optræk!

Først gik starten så på 103 km folkene, og dernæst 67 & 47 km deltagerne, og Gutelegszky Racing Support plankede den samtidig, og løbet var igang!

Mette blev hurtigt spottet, og så gik det ellers derudaf i den fine støvregn, som så rendte til en stille og rolig silende regn, så snart vi ramte den første del af skoven.

Derefter var det et sammensurium af skovstier, mudrede fra middel - til rigtig opkørt grad, og de eeeeendeløse grus-stier som folk forkætrer hver år, jeg syntes nu ikke det var så slemt igen, til gengæld så var mudderen prima god, og da jeg rent faktisk syntes det er skægt at navigere igennem den slags underlag - MINUS slitagen på ens bike, så var den lagt op til en fest!

Når man kører i den ende af feltet, så er der sgu godt nok en hel del forskellige stilarter at glo på, af hvilke jeg fatter balle af, forklaring følger; mand klikker ud af BEGGE pedaler inden lille opkørsel i mudder, foden glider på pedal naturligvis, og mand vælter så på tværs af sporet; face first i mudderet, uden en chance for at redde den - og holder 15+ personer bag sig på den måde.


Nr. 2 hade kørestil er; folk der stimler sammen som lemminger ala kongens efterfølger UDE langs store mudderpøle, istedet for at give den lidt gas igennem... Nej nej, så heller gå i stå, køre lange omveje igennem buske træer og hvad ved jeg, og tabe placeringer på stribe, som de så i vildskab genvinder på næste grusti - KUN for at tabe dem igen så snart der en en klat mudder foran forhjulet?

Nu sad vi så der, Mette & jeg, og gloede på div. herrer, dem er der flest af jo i sporten, eksekvere deres særegne stilarter på cyklen, og jeg var jo i hopla, så samtlige mudderpøle der så ud til at rumme lind grødet mudder, dem skulle jeg da igennem, og vupti har man så vundet en god sjat placeringer... Mette så tricket og fulgte efter, og avancerede støt turen igennem, da flere af de håbefulde weekend-warriors fra starten af, nu ikke havde så meget krudt i benene længere...

Nå fuck it, det handler jo om at ha' det sjovt, ikke at nedgøre folk, men man må jo godt more sig lidt, ikk ;o)

Undervejs havde vi også en lille battle; DMK versus J-LO Hustler, hans nissefar - Jan, VAR kørt i forvejen, og Mette kørte så lidt pace for Jakob, som krampende måtte give op overfor det benhårde tempo Frøken Bryggen holdt...sat af en tøs J-LO; 1-0 til DMK ;o)

Resten af løbet var lidt af en kamp for Mette, ikke at benene ikke ville rundt, men mere at der hele tiden var langt hjem, tror jeg, men på en bakke 5 km. fra mål, fik jeg giga-chainsuck som tog 5 min. at fikse, og pist borte var hun - ja satme om hun ikke stak fra gruppeto'en, og jeg så hende så ikke før jeg selv fik trillet ind i downtown Hillerød, hvor der var forsamlet en god portion løbsdeltagere...

Henriette, Optursgøjserens Lady, fortalte så, at Mette havde kørt en 3'die plads hjem, og vi var rigtig stolte, sådan pludselig i fælles-skab, over at kende en dygtig cykelrytter, så det blev til et par begejstrede hop på stedet, Hurra og Jubii...

Mette blev så kaldt på podiet, og modtog en flot 3' plads og et gavekort på 1000,- bobs, til et rejsebureau, og var svært glad!

Vi fik så lige sludret lidt om løbet med de andre ryttere, og grinet af hvor smadrede alle var, jeg må altså lige i samme monent bøje mig i mudderet for en anden DMK'er; Senior Arne på 64½, holder jeg så længe til at jeg kan køre mountainbike om 28 år, i det tempo han præsterer, så frygter jeg ikke alderdom og Olle-Kolle bofælles-skab ;o)

Derefter var det så bare hjem, kolde, våde og trætte i benene... 2 poser snold blev delt og fortæret inden Hovedbanegården igen var i sigte, søndagsrene folk i toget fik sit et billigt grin over vores mudrede fremtoning, og så hvert til sit efter en cykelvask...

Idag har jeg så lige taget et kort eftersyn på min bike; en rusten kæde, slidte klinger & kassette, og 2 sæt komplet nedslidte XTR klodser, de var ellers sat i for mindre end et måned siden, men sådan er gamet bare når man vil mudre sig selv til ;o)