mandag den 31. december 2007

Godt Nytår!!!

Så er det i aften at folk lader for millioner af kr. krudt gå i kredsløb, og jeg vil lige nå at ønske folket derude, et rigtig godt nytår!

Jeg glæder mig til det nye år, nye udfordringer står for døren, og jeg har været så smart at forære mig & min gamle Mutti, en tur til Rom her i foråret, så der er allerede et lyspunkt forude i kalenderen at sætte næsen op efter... ;o)

mandag den 24. december 2007

God jul derude...

Kære læsere, jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul derude i Blogland!

Var hjemme hos min gamle Mutti igår eftermiddag & aften, for at pynte juletræ, drikke spandevis af kaffe, æde mig en pukkel på i konfekt - orangegrene fra Anton Dværg - og bare hygge igennem, inden det store julegave orgie i aften...

Og nu går det snart derud igen til Frederiksberg, vi skal holde jul sammen, hende og jeg, det skal nok blive hyggeligt... glæder mig til flæskesteg med hele hele, og tænk sig, i år er der 50% chance for at få mandelgaven ;o)

Til sidst, det store spørgsmål; "Hvad ønsker du dig så i julegave Steen?"

Bare det var så nemt, men jeg ville rigtig gerne ønske mig; Fred på jorden!

God jul allesammen, jeg er snart tilbage på bloggen igen!

Steen.

søndag den 9. december 2007

Order To Go!

Det var ikke ligefrem fordi jeg jublede af glæde imorges, da jeg efter 4 timers søvn, stod op og gloede ud af vinduet... kunne høre regnen slå ind på ruderne, og måtte bare konstatere at jeg havde trukket nitten!

Bo V. havde ringet igår eftermiddags, og under tænders gnidsel, afsat sin post på DMK's Ungdomstræning til mig, da han skulle noget andet idag... så frem med tøjet, på med det, og ned til Metroen og via Nørreport, ud til Lyngby, for at stå der kl.10.

Men der var dog et pænt fremmøde af de unge drenge; 9 stykker stod klar og trippede, imens DMK seniorerne var blevet hjemme, der var kun 8 fremmødte!... det må ha' været en hård julefrokost aften igår, imod at vi normalt er et godt stykke over 30... ;o)

Jens A. trådte hurtigt i karaktér, og tog et "ræs" drengehold, bestående af de 2+ Frederik & en anden af de store drenge, og røg afsted med dem, imens Jesper Regin - Bo Mølgaard og jeg, tog resten af ungerne, og trillede mod Geels Skov.

Det kom der to hyggelige timer ud af, vi fik da testet noget teknik og blev mere end almindelig smurt ind i mudder, så der var ikke rigtig den stor stemning for at køre andre steder end retur til Lyngby, da vi landede oppe foran Holtekollen i skoven, da klokken blev 12...

Jeg fik så et lift ind til Vesterbro med Regin & Karbon-Konnie; aka Lone Sand, og trillede så forbi en tank på vejen hjem, vaskede cykel, og fik så lige en times tid herhjemme til at gå med at vaske tøjet fri for det tommetykke lag mudder... :o(

Men godt at se at drengene trodser vejret, og kommer ud på rammen... det kunne den gamle gardé lære noget af ;o)

Broen over Mølle-øen.. glat som brun sæbe...



fredag den 7. december 2007

Post Nr.100; Koncert i Amager Bio...

Ja hovsa? - opdagede lige at jeg simpelthen har jubilæum her på siden, 100 gange har jeg postet ting og sager her, og det har været en hyggelig ting at blive opfordret til, så tak til Optursgøjseren & Jesper Regin, de to herrer der oprindeligt fik "provokeret" mig til at oprette nærværende blog!

Hvad er status så, efter 6½ måned "herinde"...?

Hmm... jeg fortsætter ufortrødent med at skrive, det er jo på mange måder lidt narcissistisk at sidde her og udlevere sig selv; "Se på mig - hør på mig!" - Men jeg håber da at i; kære læsere derude, kan se at det meste er skrevet med en vis portion selvironi til sådan et virtuelt medie, selvom nogle af mine posts har været af mere alvorlig, og personlig karaktér!

Oprindeligt skulle min blog for mestendels have været om hvor stor en del, cykelverdenen fylder i min hverdag, men hvem fanden gider kun at læse om; "Idag har jeg så pumpet mine dæk - trillet en 220 km tur med 167.5 slag i gennemsnitspuls & blablabla..." - Så der er røget nogle flere ting med ;o)

Eks. er det idag 39 år siden mine forældre blev gift; Tillykke!

Desværre har jeg ikke min gode gamle Daddy Cool iblandt os mere, men min Mutti er sgu' still going strong, og det er rart at vide ;o)

Nå, men tilbage til overskriften; "Koncert I Amager Bio".

Old habits die hard, og jeg må sige at min indre rocker igår kom frem, og lige blev opdateret med hvad dansk pigtråd egentlig stadig er ;o)

Var blevet inviteret til koncert i dansk metals højborg; Amager Bio, af Kenny og nogle af hans venner, for at høre selveste Pretty Maids... Jasgu, de der gamle rockere der så stadig har langt -omend tjavset - nakkegarn, og hang til stramme jeans og Marshall forstærkere i baggrunden!
De har nemlig 25 års jubilæum som band, og er derfor på turné landet rundt!


Vi lagde først ud med en middag på Jensens Bøfhus inde i byen, og tog så ud til Amager Bio, hvor vi desværre missede det første band, men pyt med det; nr.2 opvarmningsband, var nogle gymnasiale knægte fra Århus; SlingshotSuck, og de sparkede da i den grad røv! - der blev tævet koskind, revet katten i halen og kørt noget tommel-pegefinger på den tonstunge bas... god gedigén Hæwi Mætal... ;o)

Der var så lagt i kakkelovnen til at de gamle dinosaurer skulle gå på, og koncertsalen var godt proppet, da de ca. 21.30 gik på, og begyndte at fyre noget spade af!

Uden større kundskab til Pretty Maids' bagkatalog, må jeg sige at det klarede de rigtig godt, en hel del gamle melodier jeg har hørt før, og et enkelt kopinummer; "Perfect Stranger" af Deep Purple, fik de også fyret af, og alt i alt var det godt at mærke trommer & bassen i mellemgulvet, imens en hele del langhårede herrer fik svinget det lange garn og smidt nogle håndtegn afsted!

Så alt i alt, var det den hyletone, jeg nu har i ørene, værd.... ;o)

torsdag den 6. december 2007

Film skal ses i biffen...

Var i biffens mørke igår aftes, og se; 1408!

Nu var det nok sådan en film man skulle ha' set hjemme på DVD'en, men der var smæk for skillingen, da det var en rigtig gyser... ikke at jeg normalt får klamme hænder og sidder yderst på kanten af stolen, men denne her havde nogle rigtig gode gys - og man fik flere gange lige adrenalinet op at rulle... ;o)

De to gennemgående roller stod 80'er ikonet; John Cusack, for, og allestedsnærværende Samuel L. Jackson, hotelmanageren, på Dolphin Hotel, hvor rum 1408 er hjemsøgt af... ja, ting og sager ;o)

Uden at afsløre for meget, så sker der mystiske ting på rummet, og Cusack's figur, skal så se om han kan overleve en time der.... det får han ualmindelig svært ved!

se traileren her! - filmen er præcis så shitscary hele vejen igennem, så er i advaret!

tirsdag den 4. december 2007

DMK har fået ny formand...

Eller rettere sagt; For - Kvinde ;o)

Er lige kommet hjem efter årets generalforsamling i DMK, en rigtig hyggelig en af slagsen - og vi skulle jo efter 5 stræbsomme år, skille os af med Bo Vestergård, som har leget formand med kæmpesucces! Bo har valgt at lege lidt mere kæreste med Bodillen, og det er dem begge velundt ;o)

Så det blev Rikke Alkjær Frederiksen, der skal overtage den daglige formandspost i klubben, imens Bo stadigvæk er manden på pulsen i Dust/slush styregruppen.

Jeg tror det bliver rigtig godt, Rikke er jo en sej madamme, og der skal nok i vanlig skolelærer-stil, være styr på tropperne...