Oh Yes; det er snart længe siden jeg har været forbi, og spilde guldkorn ud over jer, små læsere, men fortvivl ikke, det er snart til til at rykke teltpælene op, og køre sydpå mod Chamonix - Frankrig, destinationen for DMK's årlige sommertur!
Afgangen er planlagt til Torsdag aften d. 5 Juli, og jeg skal følges dernedaf sammen med Morten Krogh - 3´plads manden i Solo, fra det nys overståede 24 timers mud-mareridt i Rude Skov.
Af flere forskellige årsager, har jeg ikke fået skrevet noget indlæg om netop det løb, det kan man jo læse mere om hos de to herrer; Optursgøjseren og Regin´steren, som begge kørte løbet... i al ydmyghed, må jeg tilstå at jeg kun fungerede bag linierne i dette års udgave ;o)
Morten og jeg skal så i sadlen, ja - med motor mellem benene denne gang, og trille dernedaf på vores motorcykler, Jeg på min gode Oldskool; Honda CB 1100F , og Morten på sin Honda VFR 750.
Det skal helt sikkert nok blive mægtigt, nedaf Strassen igennem Tyskland, og efter en... ja hvad bliver det mon? - 5-6 timer i sadlen, der Tors aften, så er det bare ind på et Raststelle, ud med kropskondomet og liggeunderlaget, og knalde brikker nogle timer, og så op og videre.
Vi har valgt denne fremgangsmåde, da der jo er en små 1500 km til Chamonix, og ingen af os gider hamre dernedaf med +180 kmt. for at komme frem på en enkelt dag, trafikken er jo nok også helt sindssyg sådan en Fredag, så med en estimeret fart på de 140-150 stykker, så rækker mine 20 ltr. i tanken, kun til en 200 km. inden jeg skal ind for at tanke, strække ben og ha´en Cola eller hvad ved jeg?
Det er helt fint... som billedet viser, så skal der en den oppakning med, jeg var så heldig af der fulgte et fint Givi rack med til biken, da jeg købte den i Januar i år, 3 tasker på 24 ltr. så der er plads nok, kombineret med en tanktaske, så har jeg intet problem med at få alt grej med... plus cykel, som den årvågne læser kan se ;o)
Planen er, efter Chamonix, at jeg vil sammen med Morten rykke sydpå, ned for at se et par etaper af; Le Tour De France... især 9' etape Tirs. 17 Juli; Val D´Iseré til Briancon, skulle blive helt sindssyg - det er vel nok årets konge-etape for bjerg-gederne, heriblandt ex-mountainbike verdensmesteren fra 1999; Michael "Kyllingen" Rasmussen, som jeg håber vil massakrere hele lortet i stumper & stykker, med et af sine vilde indianer-udbrud!
Det bliver forhåbentlig rigtig stort at overvære, mon Kyllingen kan genvinde den prikkede bjergtrøje ;o)
Derefter, så går turen imod Middelhavet, måske Nice og omegn, og køre et par spor der, og så hjemover Italien - Gardasøen, og op over Brennerpasset.
Cyklen skal jo så med der, og jeg prøvede inden 24T løbet, at spænde al grejet på biken, da jeg skulle op på Rudersdal Stadion - op af Lyngbyvejen med 3/4 rulle, det gik helt fint... dog var den tung i røven & den blev sgu noget sidevinds-følsom, over de 150 kmt ;o)
Men pyt, jeg har ikke travlt når jeg når frem, men glæder mig meget til at høre de 1100 kubik opad de snævre serpentinersving med læs på, den gamle herre har en fed lyd med godt med dyb bulder i potterne!
So long ;o)