Nyeste update i mit mobilhelvede, er at jeg endelig har fået byttet telefonen!
Den vældig fine SE 770I jeg købte, viste sig i den grad, at være en sløj mandagsmodel, samme aften som jeg havde købt den, tændte jeg den ved hjemkomsten, og så virkede højttaleren ikke i den?
Altså; Skulle jeg modtage et opkald, måtte det så være på medhør, hvilket affødte det vildeste ekko i den anden ende, det var jo ikke holdbart i længden, men folkene hos 3, fortalte at de "kun" tager defekte telefonen retur, indenfor den første uge efter købet!
Sayy Whaaat?
Jeg prøvede så, diplomatisk iøvrigt, at fortælle at jeg allerede havde været forbi 3 dage efter købet, og reklameret over defekten; dengang var jeg så blevet henvist til en butik i Fiolstræde, der reparerer 3's reklamationer, og dernede, kunne jeg ikke få den fikset, da de ikke havde flere "løse" højttalere på lager?
Sidst på forgangne uge & i weekenden blev det så helt galt, opkald blev smidt af, det var stort set umuligt at gennemføre en samtale - støj ekko og larm!
Oven i det, så var flere af de gamle tlf.numre på uforklarlig vis ikke til at hente på SIM kortet, så jeg indtastede derfor 82 numre... og første gang jeg foretog et opkald, så slukkede telefonen totalt?
Den blev så tændt igen; og alle de 82 numre med alverdens kontaktoplysninger på, var væk! - Borte... Gone!
Dem der kender mig, kan vel godt lige se mit midlertidige flick af sindssyge nærme sig med en sort sky's hast; Jeg var så tæt på at finde min største hammer frem, og smadre den latterlige lorte-telefon til atomer!!!
... Efter en lille kunstpause, så faldt adrenalin-niveauet så lidt, tilpas meget til at jeg tænkte; Nu går jeg kraftstejl%&¤#!? - ind og afleverer den skodtelefon, og forlanger en bytter på Mandag morgen!
Så tænkt - så gjort.
Så der stod jeg igår formiddags, og efter en del snak frem og tilbage med en 3 tekniker, gjorde jeg det ham meget klart, at jeg både ville sende Golden Inkasso, Ebola - fugleinfluenza & SARS efter ham og det røvsyge selskab, hvis jeg ikke bare fik den byttet; NU! - som i; Lige nu!
Det virkede efter hensigten, måske var det også indtrykket af en lidt olm herre her, med Søren's American Bulldog i stram lædersnor ved siden af mig, der fik ham overbevist, den var jeg lige ude for lufte ;o)
Men nu er jeg glad igen; den nye telefon virker... pt ;o) - og jeg er igen i kontakt med omverdenen!