onsdag den 22. august 2007

En trist Søndag.

I søndags d. 19 August, var en trist dag!

Det var da 9 år siden min gode gamle far - Daddy Cool, lukkede øjnene for sidste gang, efter han pludselig en sen eftermiddag, blev ramt af en blodprop i hjertet, kun 68 år gammel.

Iklædt tømmermænd fra lørdag aftens rumstrerén rundt i byen, tog jeg ved aftenstid ud til fællesgraven på Vestre Kirkegård, og lagde 3 roser på det sted, hvor vi for 9 år siden gjorde det samme!

En fra hver af os; Sia - min mor, og jeg.


Vestre er et meget smukt sted, og imens jeg så sad på en bænk og reflekterede over den tid der er gået siden, faldt solen ned over trætoppene, i bløde orange og røde nuancer, hvis man kiggede i retning af Valby.

Den gamle havde selv, på forhånd, valgt at blive bisat der, han ville ikke være til besvær, som han engang selv havde sagt, så nu ligger han der på de ukendtes fællesgrav, med sin ene søster, Kirsten.

Jeg må indrømme at jeg ikke har været der mange gange i de 9 år der er gået, jeg kan simpelthen ikke holde ud at være der, får det nærmest fysisk dårligt af at være der, men det er jo ikke stedets skyld som sådan, det er jo nok bare minderne der vælter op i en, så selvom fællesgraven er et smukt sted, indbyder det mig ikke til at opholde mig der særligt længe, eller frekventere stedet ofte.

Men den gamle dreng er "med" mig hver dag, der går stort set ikke en dag, uden jeg tænker på ham, eller kan "se" noget af ham, i det jeg selv går og gør, og det er nu rart nok!
Vi fik efter det nærmest obligatoriske "Far/Søn opgør" i mine teenage-år, et rigtig godt forhold til hinanden, og var rigtig gode venner.

Noget af det bedste jeg nogensinde oplevede med ham, var engang han ringede til mig i 1996, i en halvbrandert, imens min mor var på besøg hos noget familie i Jylland.

"ZazaaeHwaee sønnike, giver du ikke din gamle far en tur på din motorcykel?"

Han havde aldrig spurgt mig så direkte før, jeg havde tit luftet idéen for ham, men jeg tror sgu ærlig talt han var lidt bange for den der 900 kubik Honda jeg havde på det tidspunkt!

Selvom han selv havde haft motorcykel i sine tidligere år, og ofte plaprede løs om diverse maskiner; Zundapp, DKW og især de gamle efterkrigs BMW'er med sidevogn, så havde han fejet det væk med en håndbevægelse, når snakken faldt på om han skulle med ud og ha' lidt luft i håret ;o)

Så jeg sprang op, fandt en hjelm - min gamle Ewalds læderjakke frem til ham, og afsted mod Frederiksberg, for at hente ham!

Godt nok havde han vist fået et par pilsnere indenbords, man hvad fanden! - afsted skulle vi jo, imens han havde modet til det, så med den gamle bagpå gik op af Strandvejen, med et pitstop på Café Jorden Rundt, Coffé only, og så videre der op af, til Nærum, lige vende ved Brüel & Kjær, hvor han engang havde arbejdet. Vi fik trillet rundt i et par den aften...

Hjemturen var sgu ret så skæg, jeg havde spurgt ham om vi lige skulle vride øret om på Honda'en på vej hjem; "Ja for szyvv saaatan knægt!", var svaret prompte, så den fik også fuld roulade ned af tilkørslen oppe ved Nærum, blinken ud på Helsingør motorvejen, og 4 pinde op med stram rulle, det var satme skægt at mærke ham deromme bagpå, pludselig vågne op til dåd igen, for omkring de 150-160 kmt. klemte han så meget, at jeg nærmest ikke kunne få vejret ;o)

Vel hjemme igen, fik vi os et par kølige Carlsberg, og en herresnak om vind og vejr, den slags udvekslen af historier der kun kan komme på tale, når kvindfolkene er langt væk!

Det blev desværre kun til den ene tur sammen på motorcyklen, og nu sidder han et eller andet sted oppe i himlen, og laver håndsyede sko til små englefødder, håber jeg ;o)

Her er det billede af ham, fra engang i starten af 1950'erne, hvor han var på knallert-ferie i Jylland.