onsdag den 29. august 2007

More Sex On Wheels ;o)

Nu går det da helt grassat for ham Gutelegszky?

Igår Tirs. var jeg lige et smut ude forbi Dragør på MotorKaj, og på vej hjemover, bliver jeg pludselig overhalet af et lavtflyvende krydsermissil, troede jeg - rent faktisk fik jeg et kæmpechok, da "Et eller andet" hamrer forbi mig, lige i det jeg skal til at køre under take-off banen fra Københavns Lufthavn, i ved; den der tunnel under lufthavnen, ude ved Flyver-Caféen.

Trykbølgen fra hvad det nu ellers var, får mig kortvarigt til at slå knuder på styret, men jeg rystede det så af mig, og optager forfølgelsen, som det jo hedder i den jyske ordbog for politimænd ;o)

Nede i næste lyskryds, ser jeg så en max. 25 årig udgave af Tom Jones, i en svensk indregistreret Porsche Carrera GT, åbenstående lyserød skjorte, karse på køleren og en kæmpe klods af et ur!


Normalt- hvis man kan sige normalt om en Carrera GT, så syns jeg ikke specielt meget om Porsche'r, men bare lyden fra den V10 motor, da den skreg forbi mig, var nok til at der gik en djævel i mig, nu skulle Svenskan få igen!

Så op på siden af Tom Jones, kigge ned i bilen; Ja den er så lav at man ser "ned" i den, nikke anerkendende af hans 10 Mill. kroners monsterbil, gasse lidt op for den gamle CB 1100 F'er, og håbe på at han var med på at lege?

110 semitrætte hypheste fra 1983, imod en toptunet Porsche med 612 hysterisk-anabolske Le-Mans style heste, hvad ville udfaldet mon blive?

Heldigvis var Tom Jones klart med på legen; For han gassede også godt op, og der holdt vi så og kiggede på lyskrydset, i det han troede skulle blive en nem sejr!

Ingen modkørende - rødt lys - 3...2...1, og Grønt lys!

Jeg slap så koblingen ved de 7000 snoninger, og Jones Junior det samme, men desværre for ham, så gik det mest op i tyre-smoke, da han lige spandt de brede svesker lidt for meget rundt, og jeg samtidig med forhjulet 15 cm over asfalten, lettede tværs over krydset, 3 pinde op og kysse det røde på omdrejningsbegrænseren i hvert gear! ;o)

Gammel Honda til 35.000,- versus 10 Mill. Porsche GT; 1-0!

Jeg skreg af grin inde i hjelmen; "Så kan du kraftstejlemig lære det makker!", da han nåede op bagfra... for ved næste kryds røg hans solbriller op i panden;"Skitfa'en jäkla skiit %&¤# *Beeb*, han var tydelig ikke tilfreds med sin fancy øse, og var lige blevet slået i et dørtræk, af en gammel havelåge af en Honda!

Dog grinede han mindst lige så meget som jeg gjorde, vi udvekslede så febrilsk en masse snik-snak, og for grønt lys fortsatte vi ned til, og forbi Fields, og der fik jeg fornøjelsen af at ligge på hjul af ham, og se en halv meter stikflammer stå ud af potterne på GT'en, hvergang han skiftede op igennem gearene langs Metroens højbane!

Jeg kunne præcis lige hænge på med Honda'en, og musikken der hamrede ud af V10 motoren, var sgu' Sweet Sound Of Rollin' Thunder, Ooh Shit... ved DR byen var det så forbi, for megen trafik og en politissemand foran i en hundevogn, satte en stopper for vores ride, men jeg nåede lige at knipse dette mobilbillede af ham, inden han trillede mod byen ;o)