fredag den 31. august 2007

Hmmmnåtjaee!

Æv, sikke en møgstart på dagen!

Som skrevet tidligere, så er min nummerplade pist verschwunden, har meldt det til polisen, men de er jo omtrent lige så topligeglade som man kan blive, så der er vel intet andet for, end at fise på motorkontoret i Rødovre, og få en ny! - tændingslåsen er også kaput, tumpe/erne har banket en skruetrækker ned i den, så jeg kan ikke få nøglen i, smart nok kunne de så ikke rigtig gøre noget ved min good old trusty Abus bøjlelås!

Faktisk, så kan det være at jeg slet ikke orker al besværet nu, sæsonen er jo ikke ligefrem ved at starte, og motoren lækker lidt olie hist og her, så jeg har tænkt over om den måske ikke bare skal splittes ad, og så gennemgåes efterår/vinteren over.

Der er flere ting jeg gerne vil gøre med den, ombygge den lidt bla. med bredere 17" fælge for og bag - jeg har allerede en lækker italiensk Marchesini bagfælg fra en Ducati 749, sætte en anden forgaffel på - Suzuki upsidedown skulle passe lige over, andre karburatorer, de nuværende vakumkarb. driver mig til vanvid, og så få gennemgået motoren samtidig, den ser bare lidt "mat" ud på overfladen, og ville blive rigtig pæn med en omgang ny sort shine på...

Og så er der jo rigtig mange lækre stumper på Ebay & Yahoo til sådan en gammel svend, så jeg kan jo i ro og mag finde de ting jeg gerne vil skrue på den!

Nok om det, tiden må vise hvilken konklusion jeg tryller frem de næste par dage ;o)