søndag den 5. august 2007

Sikken Søndag!

Vejret har jo i den grad indbudt til udendørs sysler idag, og tror mig - jeg har været en rigtig sporty fætter - så jeg sadlede cyklen op, og kørte mod Lyngby imorges, for at trille en rolig Søndagstur med DMK kl. 10, og fik da også hilst på en del af de gamle Chamonix fæller, fra den nys overståede sommertur i DMK regi.

Rigtig hyggeligt, og i astadigt tempo bevægede vi os støt op imod Jægerhytten, som ligger i Birkerød, nærmere bestemt i den sydlige ende af Sjælsø!

Inden vi nåede så langt, præsterede Sille at brække kæden - ikke kun rive den over - Næee nej, normalt siger man vist; Knække kæden, men hun brækkede den altså, hvilket straks blev optaget som et nyt udtryk i DMK lingo regi, på højde med; Stiv Skråning, Mælketå, Optursgøjser, Ballét-fod, og Steil Ist Geil ;o)

Kaffen på Jægerhytten var desværre i den tynde ende af koppen [jeg glemte af klage - men ham makkeren der lavede den er vist ikke meget mere end 16 år?] - vi cikelryttere skal jo helst ha' det sort som tjære - Black Power Ninja Style - men pæretærten var god & dyr, rart at man kan leve op til klubbens forkortede navn; DMK - Dem Med Kagerne!
Sporene var jo nogenlunde tørre, visse steder på Det Blå Spor, er der rigtig vådt & mudret, men ellers var det fedt at være tilbage de de lokale trails, godt nok er de flade, men hyggen for satan, ingen kan hygge som DMK ;o)

Michael Cordtz, Leif og yours truly, besluttede os så for at trille ind forbi Post Danmark rundt, og se om vi kunne finde DCU formand Jesper Worre og råbe lidt grimme ord efter ham, det lykkedes ikke, men til gengæld fik vi set og hørt feltet da de kom hamrende forbi!


- Op langs Frederiksberg Allé, jeg siger bare; lyden af de 121 rytteres hårdtpumpede smalle ringe på den solsvedne tjære med over 50 kmt, får det jo til at gibbe lidt i ens landevejs-genér... tror sgu snart jeg skal ha' hældt godt med kaffe i de tynde ringe, og trille en tur op igennem Nordsjælland!

Happy Henrik, min gamle tømrer ven fra læretiden, havde ringet midt i kagen ude i skoven, og ville høre hvad der skete... så vi aftalte at tage en tur ud på Amager Strandpark, og hoppe i vandet, så en hurtig omklædning efter cykelløbet, og jeg var så på vej ud på lorte-øen sammen med ham, for at hoppe i bølgen blå!


Det var... ja, ikke varmt, lad os sige det sådan, ca. 1½ - 2 cm varmt... men forfriskende, og som alle andre drengerøve fik vi fik da også lige fyret et par hovedspring og bomber af, på noget af de der badeanstalte der er bygget ude i vandet, meget hyggeligt... bla. så var der søndags-Salsa ved en af de der betonbunkere, som vi lige fik luret af, liv og glade dage, Fuck det er godt med sommer i Danmark, endelig!


Tilbage i civiliserede urbane områder, trillede vi forbi Bryggen, og bevæbnet med et par dugfriske Tuborg Classic, satte vi os på kanten og gloede på folk, der har været Havne Festival i weekenden, og området buzzede stadig af mange mennesker der defilerede forbi, Line-Dancere med Cowboots og Stetson's i den ene ende, og tonstung Heavy Metal i den anden ende.

Solnedgangen på Bryggen er legendarisk, blodrød changerende over i blåviolette nuancer, og med udsigt til Nykredit's hovedsæde, det gamle HK hovedsæde der nu er designersmart vandrehjem, Tivoli's 60 mtr. høje forlystelser, Rådhustårnet og Langebro der spejlede sig i det blanke vand, Flot...