Tydeligvis en amerikaner, efter sproget at dømme, kiggede jeg lige ud, imens Søren ekspederede ham, bla. så var han på udkig efter; "Bikeshop jersey's", fortalte han, imens jeg lurede lidt på ham...
Og kender i ikke det, jeg kunne umiddelbart godt genkende ansigtet...??? - men ikke lige sådan på stående fod, sige hvem det var, havde set personen før var jeg ret sikker på, men hvem var han, og hvorfra?
Han præsenterede sig så som musiker - in town for a few days, stak så poten frem og vi shakede hands; "Hey there - i'm Curtis!"... "Stigers!"
Ahaee...Curtis Stigers!
Jamen da, straks kunne jeg da godt se at det var ham, men når man ikke lige har set giraffen live før, så var det lidt svært sådan at genkende ham ;o)
Vi fik så en kort snak, og Curt-Man fortalte at han boede i Utah [Kan man bo federe steder?], og tit kørte på cykel derhjemme, derfor indkøbene af alverdens jerseys, når han var ude og rejse.
- Og sådan lige for sjov skyld, så aftalte jeg med ham, at selvfølgelig skulle han da også lige ha' en DMK souvenir jersey med hjem fra København!
Så jeg gik mig en tur med Sif, Søren's hund, ned forbi Byman Cykler, der lagerfører klubbens tøj, og hentede en jersey til manden, desværre en medium, men han burde umiddelbart godt kunne passe den, er lige en størrelse mindre end jeg, så jeg håber den passer ham?
Tilbage i butikken, skrev vi så en lille seddel til Curt, lagde den i en pose, og jeg cyklede så forbi JazzHouse på vejen hjem, og droppede den af i baren, eftertrykkeligt forklarende, at han havde "bestilt" trøjen, og det var "yderst" vigtigt at han fik den personligt overrakt, han var på hotellet, og ikke derinde, desværre!
- Og jo, vi skrev også at vi gerne så at han tilsendte os et billede af sig selv, i trøjen ;o)
