Nogle gange sidder jeg med en mystisk mavefornemmelse af, at man har sådan nogle "konkurrencer" kørende på tværs af blogs osv, sådan i al underforstået stilhed naturligvis, så lad os tage et uvilkårligt eksempel som den gode mand; Optursgøjseren!
Efter 24T. i sommers, var der ret stille omkring hans blog i et langt stykke tid, Ja ligefrem radio-silence, en taktik englænderne brugte når de krydsede kanalen under 2' verdenskrig!
Og hvad sker der så nu; Ja nu er han virkelig tilbage i storform, som en anden wannabee Cipollini-spurtkonge, i efterårets sidste klassikere i Pro-Tour'en!
Blitz-Krieg og total tæppebombning på bloggen er dagsordenen, nu her efter den nys overståede EuroBike i Friedrichshafen, så skal der sagumelemig spammes igennem, mindst et indlæg om dagen; " Se min aftensmad - se en ny papkasse - jeg vil ha' glatte kugler - vind en pose Pinocchiokugler og fanden og hans pumpestok!" ;o)
Så hermed vil jeg gerne sparke en online konkurrence igang!
Hvem af OptursGøjseren og undertegnede, får postet flest indlæg på vores respektive blogs her i September måned?
Jeg satser så en pose Gøjser-snolder, valgfrit på de dyre hylder endda, Så Lars... tager du kampen op? ;o)