Sjældent har jeg mødt et så uengageret publikum som de ca. 35.000 der stod ude på en vindblæst pløjemark igår aftes, i et eller andet gudsforladt industrikvartér i Århus' udkant, det er en ting at placere koncerten der, noget andet er folks måde at feste på?
Fortæl mig lige, hvad er det som får folk til at gå til koncert, og så stå som forstenede med armene ned langs siden, imens musikken spiller? - ikke nok med at de selv - frivilligt forhåbentligt, har betalt en betragtelig sum penge for at komme ind, for enten er jyder - dem var der ræddi mang' af, på valium allesammen... eller bare røvkedelige, for der skete stort set intet?
Eller er vi allesammen blevet for gamle og slatne, er musikken ikke "festmusik" eller skulle de bare ha' spillet i København istedet... jeg ved det ikke, men jeg havde det fint, fik drukket en masse bajere, skrålet med på sangene, og ja - uanset hvad, så har Sting fandme en fed stemme, enough said!
Happy Henrik og jeg var jo som to små drenge der danser til Sigurds Bjørnetime, vi fik da sat en fest igang rundt omkring os, men der var nogle jyskere - i træsko naturligvis, som lige mente vi var lidt for københavner hip og happening-agtige, for jeg fik da den der;"Stå lige still' makker, jeg kan ikk' se nåt' når då håpper..."
Nåmn' nok om det, vi stødte forresten lige ind i Professor Kløve & konen fra DMK, hyggeligt, han var vist på hjemstavns-visit, og har jo med sine + 2 meter i højden, nok ikke noget problem med hoppende københavnere ;o)
Koncerten var sgu okay, på en 10 skala, må den så lande på en jævn 7'er, havde publikum være mere oppe på beatet, så kunne den nemt ha' fået et hak opad!
Vi valgte så at crashe i Henrik's bil, der var en folkevandring efter koncerten var slut, og vi gad end ikke at forsøge at komme ind til byen, en taxa var umulig at få, og vi var for stive til at køre selv, så det blev til små 7 timer i bilen, inden vi kl. halv otte vågnede op, og stille og roligt trillede hjem mod vante omgivelser!
Undervejs, så var der jo radio-avis på P3, som kunne fortælle at Nørrebro igen var blevet vendt på hovedet af de der latterlige autonome, jeg så det ved selvsyn da jeg trillede nedaf Nørrebrogade, et sørgeligt syn, lort brostén og afbrændt alt muligt lå og flød... imens der sivede nogle af nattens ballademagere rundt og grinende stod og betragtede kommunens folk rydde op efter dem!
Hvis de autonome er Danmark's svar på Taleban, så lad os da sende dem til Guantanamo, der er masser af plads, og Fogh kan sikkert overtale Georgie til at tage imod nogle nye logerende... eller man kunne køre deres fingre af i en grenhakker osv... jeg er bare så træt af deres vold og ballade!