Forleden dag var jeg ude i byen, for at se en artist-forestilling, sådan lidt på slump, og endte så op med at nærmest falde over denne lille specialitet!
Dem af os der regelmæssing følger med i Optursgøjserens blog, husker jo nok hans indlæg om den der kæmpe Principia han havde "mødt" på landevejen nede omkring Køge, en gut der havde fået fremstillet en one-off customramme, i grotesk store dimensioner, nærmest som om hans bike var svejset sammen af nogle løse Jumbo-Stillads dele, stjålet fra en nærliggende byggeplads! -
Desværre fik Lars aldrig billeder på sin blog af monstercyklen, men jeg har set dem på hans gamle mobiltelefon, og jo der var tale om noget der lignede en støttepille til Øresundsbroen ;o)
- Og ikke at forglemme, det nylige indlæg, hvor Gøjseren skiftede ramme, fra en diskret sølvfarvet str.58 SIX13 C'Dale, til et skrig-grønt neonhelvede af en testosteron pumpet str. 56, i Liquigas team'ets udgave af Kejserens nye klæder ;o)
For når Lars præsenterer sjove bikes og Epo tunede lakeringer, så må jeg jo gå den anden vej og sige; Er den lille nok?
Artisten der ejede denne hjemmebyggede cykel, spurgte mig ligeud; "Kan du køre på cykel...?"
Øehhjaaee... var svaret jo så, da jeg i al beskedenhed mener jeg har tjek på at holde balancen på to hjul, så jeg svarede at så længe der var tale om to hjul og pedaler, så kunne jeg køre på alt!
Yeah right! - jeg blev sgu en smule klogere, da jeg så fik stukket denne mikro cykel i hånden; "Værsgo at vise os at du kan køre på denne her!"
Så er det jo at man tænker; Hvornår er det monstro at jeg nogensinde lærer at holde min store kæft lukket? ;o)
Men har man sagt; A! - må man jo også sige; B!
Så op på hesten til stor moro for de omkringstående, og tro mig - at køre på en cykel der er 25 cm høj, det er sgutte let?
Jeg fik dog heldigvis lige en demo inden jeg sadlede op, tricket er at sidder meget foroverlænet på den, og så sætte det alleryderste af hælene på de 5 cm store pedaler, og så ellers "kaste" sig fremad for at få drev i cyklen.
Man sidder så, med fare for at potentielt knockout'e sig selv med knæene, alleryderst på "sadlen" og skal så bare igang, for det var tricket... altså op i fart og pedallere som en anden Roeleur på en solskinsvarm Strandvejs-søndag!
Det lykkedes så ikke sådan liiige med det samme... ;o)
Flere forsøg senere, og en del tumlen rundt på asfalten... så lykkedes det et par enkelte gange at lige vride pedalerne rundt et par gange, og køre den mægtige distance af en 40-50 cm, inden jeg straks røg på røven igen! - og jo man er et billigt grin værd, når der står to fritidsordninger af halvstore børn omkring en, og flækker af grin!
Gad egentlig godt vide om Bdr. Ellehammer havde det på samme underlige fornemmelse, de første gange de lettede i deres flyvemaskine, tidligt i det 20' århundrede, denne fornemmelse af at lykkes, og så alligevel ikke rigtigt? ;o)
