tirsdag den 4. september 2007

Otto er et næsehorn!

Idag ville Otto Brandenburg være fyldt 73 år, Bagggårdspumaen, Charlatanen, Crooneren og trussetyven fra dengang ens mormor gik med mammelukker ;o)

Otto gik desværre bort d. 1 Marts i år, samme dag som Ungdomshuset blev stormet, og han har altid været en mand på barrikaderne, hvem husker bla. ikke dengang han pandede både en DSB kontrollør og politimand i gulvet, i en alder af ca. 60 år, han var jo ikke gammel københavns-mester i boksning for ingenting! [1953]

Det var vist en ophedet diskussion, om han måtte drikke en pilsner i et regionaltog, der fik Otto til at fyre et højre-venstre kryds af, man tager jo ikke en herre's pilsner fra ham, vel? ;o)

Nå men jeg har jo altid syntes Otto var en Cool Cat, min gamle fatter havde mange plader med ham, og var han i radioen, så fik volumén lige en tand opad, og der blev croonet igennem af Gutelegszky Senior, så min hang til Djaaazzzz og 1950'er rock & Twist serveret med en stemme, slidt af lige dele Cecil og pilsnere, fik jeg nærmest ind med sutteflasken ;o)

Desværre bliver den slags musik jo ikke lavet mere, men jeg husker tydeligt de mange numre Otto gav i 70 og 80'erne's Lørdagshjørnet, som gæst hos Gorm & Gregers, det er fandme nostalgi der basker!

- Er du blevet lidt nysgerrig nu, Hva'... er du déeet, så klik her og hør nogle numre med Otto Brandenburg, The Original Cool-Cat!

Jeg er sikker på, at nu her ved aftentide, når mørket har sænket sig over storbyen, så sidder den gamle hankat oppe i 7' Heaven's Skybar, på kanten af en barstol, med en cigabøj klemt ind imellem de gule fingre og en Carlsberg på flaske i et højt ølglas, klar til at steppe op på scenen, og give en klassiker med perfekt timing, fanget i det røgfyldte lokale, af et fokuserende spotlight ;o)

Otto Herman Max Brandenburg; Tillykke med de 73 år, gamle jas!