onsdag den 5. september 2007

Urban Bike Rescue...

Var idag på besøg hos en veninde i hendes haveforeningshus på Amager, for at se på en katte-lem der gik lidt for trægt, da jeg lidt over kl. 17 fik et opkald på mobilen; "Stone - det er Mette, min cykel kan ikke cyk'l...?"

Det var så Mette Høgsberg i den anden ende, lettere febrilsk, som fik fremstammet noget med at hjulet bare drejede rundt & rundt, uden at cyklen cyklede?

Ja, at det hele så foregik i et upbeat tempo på midtjysk, gjorde så heller ikke den umiddelbare forvirring i min lille hjerne mindre, men efter en kort forklaring om problemets kerne, kunne jeg høre at det var samme maskinfejl min bike fejlede for nyligt, baghjulets friløb var semi-dødt, så efter at ha' bedt Mette om at losse til quickreleasen, for at måske "banke" det på plads, så ville tænderne måske gribe fat?

Det skete så ikke, og jeg tænkte så; "What the heck, jeg er max. 5 minutter derfra nu!" - så jeg sagde; "Mette - no worries, jeg er ved dig lige om snart!"... og afsted jeg røg i et huhejvildedyr tempo ;o)

Kort efter stod jeg så på Bryggen, ved siden af en havaret Cannondale, og Mette der var ved at gå ud af sit gode skind; "Arrihhuuii nu kommer jeg ikk' på ooonsdagstur Stone..."

Jo jo, problemer er til for at løses, træk nu bare vejret og vi ser på det, jeg fik så konstateret at det var det klassiske friløb problem, og basket lidt til cyklen, men intet skete?

Nå, af med mit eget baghjul fra Intense'n - galant er man vel?- og det samme med Mette's, bytten rundt hurtigere end et F1 hjulskift, kun for at konstatere at hendes bagerste bremsekaliber var spacet så meget ud med afstands-skiver, at min bremseskive slæbte helt vildt på!

Damn! - nå vi havde så ikke lige et Multitool ved hånden nogen af os, så imens Mette strøg op i sin lejlighed, stod jeg & kløede mig i håret... af med hjulet igen... kigge mig lidt rundt - ingen mennesker i nærheden, og så knaldede jeg hjulet ind i en væg for fuld roulade, lige på quickreleasen, og så skete der sgu' endelig noget! ;o)

Skidtet tog fat igen, og der var "bid" i det der OEM Cannondale nav, så lidt fidlen rundt med det, og på med hjulet igen, imens Mette kom løbende med et Multitool i hånden, tværs over gaden...

Lidt luft i dækkene, og noget olie på kæden, og afsted med os; Mette havde 35 min. til at nå de små 17 km tværs igennem storbyens trafikmylder, for at være på Skovbrynet Station kl. 18 sharp, og jeg skulle ind til indre by, for at glo på mennesker os shoppe nogle småting, så vi strøg frækt tværs over Langebro, og skiltes på Rådhuspladsen!


Fik sonderet terrænet i H&M, og var et smut forbi Bodum butikken nede ved Kongens Nytorv, havde jeg røven fuld af cool $$, kunne jeg snildt gå shop-amok i den butik, det er bare lækkert, det meste derinde!

Dagens udbytte var nu ellers nogenlunde moderat, 3 par underhylere, 2 par frække sokker med dødningehoveder eller pirater - alt efter smag, hos H&M, og en af de klassiske 2 personers stempelkander hos Bodum, alt i alt for lige under de 500,- bobs!

Jeg har ganske enkelt være ved at blive sindssyg, over at undvære min daglige morgenmokka... uden den, starter min dag helt forkert, min daglige dosis koffein for fuld damp, mit los i røven og min sorte ninja mocca... No Sugar, no milk!

Kaffemaskine-kaffe er altså bare ikke "rigtig" mokka, den slags skal laves i spilkogende vand, med gode råvarer, i en stempeldims eller lignende aggregat, så man kan smage andet end den der tarvelige plastic-smag, mange kaffemaskiner har, ja - der er jeg satme kræsen, take it or leave it!

For når jeg skal være på i 24 timer - lissom Jack Bauer, så er det; Black Power!